Hvis borgerne i en kommune oplever, at det kun omkring halvdelen af deres kommuneskat og grundskyld, som rent faktisk går til service i deres egen kommune, så begynder borgerne at reagere. Det fortæller tre borgmestre til NB-Økonomi.

Det er i alle tilfælde den kommunale udligning, som betyder at borgerne kan opleve, at det kun er omkring halvdelen af deres skattebetaling, som kommer deres egen kommune til gavn, hvor den anden halvdel skal gå til andre kommuner.

I Allerød Kommune var man nødt til at hæve skatten for at holde hånden under servicen. Det oplevede borgmester Karsten Längerich (V) en stor forståelse for hos borgerne. Forståelsen blegner dog noget, når borgerne opdager, at det også skyldes den høje udligning.

"Vi synes ikke, vi har råd til de tilbud, som andre har i andre dele af landet. Når vi så skal til at betale yderligere i udligning, så begynder borgernes opbakning til det at forsvinde. Så kan de ikke forstå, hvorfor de skal betale mere i skat, for at vi skal betale mere i udligning," siger Karsten Längerich til NB-Økonomi.

Sofia Osmani (K), der er borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, har samme opfattelse fra borgerne i kommunen. Hun efterspørger derfor mere transarens mellem det, som borgerne betaler i skat, og det de får i service samt skal betale til andre kommuner.

"Så ville der være større mulighed for borgerne for at se, hvad de egentlig betaler til egen kommune, og hvad de så kan forvente at få igen for den skattebetaling. Her oplever jeg rigtig ofte, at borgerne faktisk har en forventning om, at de kan få service for hele den skat, de betaler. Det kan de jo ikke. Så på den måde er der en ubalance mellem den skat, de betaler, og det de får," siger Sofia Osmani.

Forsker fra Humanistisk og Samfundsvidenskabelig fakultet fra Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, har en hypotese om, at der godt kan være grænser for udligning.

"Der er en give and take (i forholdet mellem skat og velfærd, red.). Der er en grund til, at man gerne vil bruge penge på velfærd. Så der er en sammenhæng mellem det, man betaler, og det man får ud i den anden ende. Det er jo så det, der ikke er på nogle af de her kommunale områder. Det giver selvfølgelig bagslag," siger Christian Albrekt Larsen.

Så du tror, der ville være grænser for udligning?

"Ja det er der vist. Det sætter sindene i kog. Så der er nok en begrænset solidaritet. Men det er ren spekulation. Men jeg er sikker på, at man godt kan finde en lokal modstand mod udligningsordningerne."

Høj skat skal hænge sammen med service

Borgerne i kommunerne - uanset partifarve - har sådan set ikke noget imod at betale en høj skat for deres velfærd. Ifølge Christian Albrekt Larsen, er det endda sådan, at mange borgere vil ty til et ønske om ligefrem at betale en højere skat, hvis de føler, at velfærden ikke er høj nok. Det vil sige hellere det end at betale en lavere skat, og selv betale for velfærden privat.

"Der er ikke noget stort ønske om skattelettelser. Det kan godt være, der er et “overniveau” for høj skat, men det er ikke noget, man har ramt endnu. Selv blandt de utilfredse, der hælder man også til “send flere penge," siger Christian Albrekt Larsen.

En ældre undersøgelse på kommuneniveau viser ligefrem, at man stort set alle steder, hvor der kan være en utilfredshed med serviceniveau, der er tankegangen hos borgerne, at så skal det løses ved at sende flere penge til områderne med lav service.

"I en dansk kontekst er det lidt svært at finde et eksempel på, hvor man har et lavt serviceområde, som fungerer ret dårligt, hvor vælgerne så vil vælge ikke at bruge penge på det. Det er næsten umuligt at finde steder i kommunerne, hvor folk tænker, at nu er servicen godt nok elendig på daginstitutioner, så nu vil jeg ikke bruge flere penge på det," understreger Christian Albrekt Larsen.

Den udlægning er også de tre borgmestres opfattelse. Utilfredsheden opstår alene ved, når borgerne oplever, at skattestigningen går til andre kommuner via udligning, samtidig med at man for eksempel skal spare i den pågældende kommune.

"Jeg oplever borgere, der ikke har noget imod til at betale mere i skat, hvis man var sikker på, at det gik til bedre normeringer i daginstitutionerne eller bedre ældrepleje," siger Sofia Osmani og problematiserer, at en hævet skat netop ikke kan bruges i tilstrækkeligt omfang til at hæve den konkrete service:

"Hvis jeg opkræver en krone mere i skat, så bliver jeg udlignet mere, jeg bliver også straffet, fordi jeg ikke må hæve skatten, og så bliver jeg også straffet, hvis jeg bruger den krone, fordi jeg vil komme til at overskride servicerammen. Så hvis jeg opkræver en krone mere i skat, så kan jeg måske bruge 25 øre på service til borgerne. Resten vil gå til alt muligt andet. Så er det klart, at så er lysten til at betale mere i skat selvfølgelig noget mindre."

Høj udligning giver mere offentlig-privat samarbejde

Den høje udligning i Rudersdal Kommune har fået byrådet og borgerne til at tænke kreativt. Det gælder blandt andet på idrætsområdet, hvor man gerne vil give borgerne nogle bedre tilbud.

"I vores kommune har der for eksempel ikke været tradition for offentlig-privat samarbejde for eksempel på idrætsområdet. Men det er noget af det, vi ser nu, hvor der er en lyst til at blive klogere på det område. Så verden står jo ikke stille, fordi vi skal betale udligning," siger Ann Sofie Orth (K), der er borgmester i Rudersdal.

Hun glæder sig samtidig over, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sat foden ned for at genåbne udligningsreformen, som mange yderkommuner har ytret ønske om.

"Det er dejligt, at udligningsreformen, ikke bliver genåbnet. For hver gang, den bliver åbnet, så koster det penge i Rudersdal. Så længe de holder fast i, at de ikke vil genåbne, så er jeg tryggere end ved en genåbning," siger Ann Sofie Orth.

Borgmestrene understreger, at de ikke generelt har noget imod udligning. Det har borgerne heller ikke, da de gerne vil være med til at mindske uligheden. Men de møder utilfredse borgere, når der skal betales til andre kommuner, men der samtidig skal spares på velfærden i egen kommune.