Advarselslamperne blinker i mange kommuner, som allerede inden udgangen af årets første kvartal er i gang med at genbesøge årets budgetter for at undgå, at man overskrider de økonomiske rammer i år.

Det er især manglende PL-regulering, stigende energipriser, det specialiserede socialområde og ældreområdet, der viser sig at være en større udfordring i år, end man forventede i oktober, da man endeligt vedtog årets budgetter.

En gennemgang af byråds- og økonomiudvalgsmøder i en række kommuner viser, at det er mange af de samme problemer, der rammer kommunerne.

Specialiseret socialområde trykker fortsat

Især det specialiserede socialområde presser mange kommuner, som er kommet ind i 2023 i for høj flyvehøjde, fordi man overskrider budgetterne på området i 2022.

I eksempelvis Esbjerg Kommune viser beregninger fra forvaltningen, at kommunen overskrider budgettet på det specialiserede voksenområde med 48 millioner kroner i 2022. Stigende priser og det fortsatte udgiftspres på grund af flere dyre enkeltsager betyder, at man har et forventet merforbrug i år på hele 100 millioner kroner alene på voksenområdet.

Derfor vil byrådsmedlemmerne i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget reducere årets udgifter på kommunens tre centre for voksne med særlige behov med hele 40 millioner kroner, hvilket er en reduktion af udgifterne til det specialiserede voksenområde i kommunen på omtrent 8,5 procent.

"Reduktionen af antal stillinger på voksensocialområdet ender på ca. 101 stilling. Det svarer til en reduktion på 8,6% af det samlede antal fuldtidsstillinger. Det er en voldsom reduktion," hedder det i materialet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Samme udfordring har ramt Sorø Kommune, som også har haft problemer med at overholde budgetterne på det specialiserede socialområde i 2022. Derfor skal kommunen finde besparelser i årets budget på i alt 50 millioner kroner. De højere udgifter end ventet i år kommer især fra specialundervisning, det specialiserede socialområde og køb og salg af plejeboliger. Hertil kommer den manglende PL-regulering, stigende energipriser og højere udgifter til kommunens busdrift.

Ligesom i Esbjerg er forventningen i Sorø også, at genåbningen af 2023-budgetterne vil medføre afskedigelser af medarbejdere og serviceforringelser. I modsætning til Esbjerg vil Sorø Kommune dog smøre besparelserne ud på en række af kommunens velfærdsområder.

"Løsningsforslagene omfatter derfor både direkte og indirekte nedsættelser af serviceniveauet, som også vil medføre afskedigelser i kommunen. Ligeledes omfatter løsningsforslagene genvurdering af forudsætninger og beslutninger i forbindelse med tidligere vedtagne budgetter, herunder forslag om aflysning eller udsættelse af en lang række aktiviteter og servicetilbud i kommunen," hedder det i oplægget til økonomiudvalget.

Stigende priser presser økonomien yderligere

Udover udfordringer på det specialiserede socialområde har mange kommuner ved vedtagelsen af budgettet for 2023 forventet, at man ville blive helt eller delvist kompenseret af staten for de stigende priser, hvor fejlskønnet fra økonomisk redegørelse fra maj sidste år varigt nedjusterer kommunernes serviceramme med 1,4 milliarder kroner.

Samtidig er størrelsen på den stigende energiregning kommet bag på mange kommuner.

I eksempelvis Holbæk Kommune havde man ved indgåelsen af budgettet forventet en delvis kompensation fra staten på den manglende PL regulering, og her er man desuden udfordret af, at energipriserne er steget markant mere end forventet. Her er man meget afhængig af naturgas, hvor priserne steg voldsomt i løbet af vinteren.

"Som udgangspunkt betyder det (prisstigningerne, red.), at der vil mangle op til 10 mio. kr. for at fastholde den købeevne, der er forudsat i budgettet for 2023. Forventningen er derudover, at man særligt på socialområdet vil se ind i endnu større prisstigninger hos de private leverandører af f.eks. botilbud," hedder det i kommunens budgetrevision.

Derfor gennemfører Holbæk en større tilpasning på budgettet for 2023, hvor man skal finde besparelser for i alt cirka 40 millioner kroner på årets budget.

Vikarer på ældreområdet koster dyrt

Også ældreområdet presser mange kommuner, hvor manglen på arbejdskraft har medført, at mange er blevet nødt til at ansætte vikarer, som typisk er dyrere at ansætte end de faste sosu-medarbejdere.

Det gælder i eksempelvis Vordingborg Kommune, som i alt skal tilpasse 2023-budgettet med 20 millioner kroner for at holde sig indenfor de økonomiske rammer. Ligesom i flere andre kommuner er problemet udløst af, at man overskred servicerammen i 2022. I Vordingborg Kommune er overskridelsen i 2022 på hele 119 millioner kroner, som i høj grad tilskrives øget inflation, corona-relaterede udgifter og udgifter til ukrainske flygtninge.

Desuden er især ældreområdet steget markant i slutningen af 2022, som nu trækker spor ind i 2023. I alt er forventningen, at ældrebudgettet vil skride med 70 millioner kroner i forhold til sidste år.

"Da vi lagde budgettet var bedste bud fra forvaltningen, at der var behov for at øge ældreudgiften med 14 millioner kroner. Det gjorde vi så i budgettet. Men der er langt fra 14 til 70 millioner, siger borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed (S).

Han peger især på de stigende udgifter til vikarer som årsag til budgetudfordringerne i kommunen.

"Der har været et ret massivt forbrug af vikarer for at overholde vores serviceniveauer, fordi det har været svært at rekruttere. Så har vi måtte visitere en del borgere til nogle flere ydelser, på grund af vi ikke har kunnet holde fast i nogle forebyggende indsatser på bagkant af corona, hvor vi ikke kunne samles og lave en række aktiviteter for borgerne. Så de er blevet markant dårligere en række af vores borgere. Det er jo dyrere, når de skal have mere hjælp," siger han.

Andre kommuner holder skindet på næsen

Selvom mange kommuner er blevet nødt til at tilpasse budgettet for i år, så er andre kommuner anderledes optimistiske omkring årets budgetter.

Det gælder eksempelvis i Brønderslev Kommune, hvor borgmester Mikael Klitgaard (V) anerkender, at der i år er flere udfordringer end vanligt, men forventer fortsat, at kommunens budget er lagt på et realistisk grundlag.

"Vi prøver at lave meget realistiske budgetter uden overdreven optimisme. Blandt andet lider jeg af pessimisme. Det betyder, at vi har haft nogle regnskaber, der er lidt bedre end budgettet. Det er en god skik, så vi har en forhåbning om, at vi kan holde skindet på næsen i 2023, selvom der er flere ting, der tricker os denne gang," siger han.

Han anerkender også, at kommunen på eksempelvis det specialiserede socialområde ganske enkelt har været heldigere end nogle af landets resterende kommuner.

"På handicapområdet har vi brugt 7-10 millioner kroner mindre, end vi har budgetteret. Men der er vi nok også ramt lidt af held, for det er jo et spørgsmål om, hvor mange sager, der kommer," siger han.