Det er ifølge en omfattende rapport fra konsulentfirmaet Muusmann ikke bare fri fantasi, når det i den netop indgåede akutaftale hævdes, at dosispakket medicin kan frigøre 600-900 ansatte i den kommunale hjemmepleje.

Ud over at rapporten giver en meget konkret beskrivelse af, hvordan den nye og mere effektive metode kan indføres, så rejser den også et stort spørgsmål: Hvorfor indfører man det først nu?

Ifølge Rapporten har Norge og Sverige i mange år hentet effektiviseringsgevinster gennem fire-fem gange større brug af dosispakket medicin end i Danmark. Faktisk er antallet af borgere med dosispakket medicin i Danmark siden 2012 faldet fra 60.000 til 40.000.

Rapporten opridser en lang række barrierer for øget brug af dosispakket medicin, som stort set alle handler om ændring af arbejdsgange, sektorinteresser, slagsmål om aflønning for især de praktiserende læger samt ikke mindst helt traditionel modstand mod forandringer.

Den manglende brug af dosispakket medicin i Danmark er derfor et interessant bidrag til diskussion om effektiviseringer i den offentlige sektor, og rapporten er derfor god læsning for alle, som interesserer sig for eller beskæftiger sig med effektivisering af offentlig service.

Derfor kan der spares mandskab og penge

Når ældre borgere skal have hjælp til at administrere eller indtage medicin foregår det som oftest med hjælp fra en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.

Ifølge rapporten kan det at dosere 14 dages medicinforbrug tage 30 minutter for sundhedspersonalet, og i en tid med rekrutteringsproblemer er den tid givet bedre ud andetsteds.

Ikke noget nyt fænomen

I Danmark udleveres der i dag doseringspakket medicin til ca. 40.000 borgere, og det er et fald fra ca. 60.000 borgere i 2012. Sammenlignet med tal fra Sverige, Norge og Finland, udleveres der i vores nabolande imellem fire til fem gange så meget doseringspakket medicin pr. indbygger.

For at vende udvikling samt lette arbejdsbyrden efter COVID-19 pandemien indførtes der i 2021 et midlertidigt honorar til de praktiserende læger på 450 kr. for at flytte borgere over på ordningen. Ordningen er forlænget flere gange og gælder pt. til udgangen af februar 2023.

Sejlivede myter og faglig bekymring

Ifølge rapporten og tidligere udgivelser fra KL har ordningen været forbundet med mange myter og bekymringer fra såvel borgere som sundhedspersonale. De praktiserende læger har udtrykt bekymring for fejldoseringer samt det pakningsgebyr på 111,25 kr. som borgerne selv skal betale for ordningen. Borgerne har haft samme bekymringer.

Dog viser rapporten at der ved manuel pakning er langt større chance for fejl i dosseringspakkerne. Ved manuel pakning opstår der typisk 2-4 fejl pr. 100 doseringsæsker, hvor der ved maskinel pakning opstår to fejl pr. 1.000.000 pakkede æsker.

Undersøgelsen viser at merudgiften for borgeren i langt de fleste tilfælde vil være meget lavere end de 111,25 kr. pr. dossering. Grundet medicintilskud og en indregnet besparelse grundet fald i medicinspild vil merudgiften typisk kun være 1 kr. om dagen, eller 365 kr. om året.

Stort potentiale på både mellemlang og lang sigt

Ifølge rapporten kan der på mellemlang sigt frigives 600 årsværk ved at 40.000 borgere tilknyttes ordningen. På lang sigt er tallet 900 årsværk ved at tilknytte 60.000 borgere.

Rapporten påpeger dog at målet på lang sigt kræver, at alle kommunerne iværksætter relevante og varige indsatser for at få flere borgere tilknyttet ordningen. Samtidig påpeges behovet for et konstruktivt samspil mellem kommunerne, apotekerne og de almene lægepraksisser.