
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har aftalt med kommuner og regioner, at der skal være særligt fokus på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kommuner skal skærpe indsatsen mod unødige indlæggelser
Ny akutaftale vil især sætte fokus på de kommuner, som har forholdsmæssigt mange såkaldt forebyggelige indlæggelser. Se tallene for alle kommuner her.
Udgivet: 23/02/2023
En ny akutaftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL skal sikre, at kommunerne bliver bedre til at reducere antallet af såkaldt forebyggelige indlæggelser - altså indlæggelser som med en optimal pleje i det nære sundhedsvæsen kunne være undgået.
"Alt hvad vi kan gøre for at forebygge unødige indlæggelser på vores sygehuse skal vi have fokus på, og det er noget af det, vi blandt har aftalt med kommunerne," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Aftalen siger ikke et ord om den fastlåste kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som ellers skulle give kommunerne et økonomisk incitament til at undgå de forebyggelige indlæggelser.
Men regeringen har forpligtet sig til senest til økonomiforhandlingerne med kommunerne i foråret at komme med et udspil til ny KMF baseret på de nye og mere valide data. Dagens aftale og særlig dens fokus på forebyggelige indlæggelser kan derfor meget nemt være et tegn på regeringens fokus i en ny model for den kommunale medfinansiering.
Sophie Løhde var på dagens pressemøde ikke særlig konkret på NB-Økonomis spørgsmål, om regeringen er klar til at give flere penge til det nære sundhedsvæsen i kommunerne ved forårets økonomiforhandlinger:
"Regeringen er klar til at investere i vores sundhedsvæsen, og det her er ikke kun en sygehusaftale, men en aftale for vores samlede sundhedsvæsen, som har fokus på at få nedbragt ventetider til operationer, at vi får robustgjort vores akutmodtagelser, og dermed at vi på den korte bane får gjort noget ved de store problemer vi har sygehusene," siger hun.
"En af nøglerne til det handler om, hvad der foregår ude i kommunerne. De to milliarder vi nu prioriterer ekstra, det er penge som man får på toppen i sundhedsvæsenet, så vi kan få implementeret de mange initiativer, som vi har aftalt i vores aftale."
Som du kan læse i særskilt artikel her på NB-Økonomi, så har kommunerne fået en række indrømmelser, som kan give kommunerne en besparelse på mindst 250 millioner kroner.
KL lover indsats mod forebyggelige indlæggelser
Konkret har regioner og kommuner lovet sundhedsministeren, at de "vil sikre et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold. Dette vil bl.a. ske i regi af de nye sundhedsklynger, der skal iværksætte konkrete lokale løsninger på, at flere akutte problemer kan forebygges samt understøtte gode overgange og god brug af kapaciteten på tværs."
For at sikre færre forebyggelige indlæggelser indeholder aftalen en række elementer:
- 15 nye akutberedskaber i regionerne skal udover at levere hurtig hjælp også aflaste modtagelserne og forebygge unødvendige indlæggelser bl.a. gennem fremskudt præhospital visitation, hvor borgerne hurtigt kan visiteres og behandles på stedet eller i eget hjem.
- Parterne vil have fokus på at implementere tiltag, der kan sikre bedre udnyttelse af arbejdskraft i sundhedsvæsenet bl.a. dosispakket medicin, som vil frigøre ressourcer i kommunerne.
- Med sundhedsreformaftalen fra maj 2022 er der afsat 125 mio. kr. årligt til kommuner og regioner til at efterleve nye kvalitetskrav og -anbefalinger til de kommunale akutfunktioner samt yde faglig rådgivning. Sundhedsstyrelsen forventes at færdiggøre rammerne herfor i 2023. Der er enighed om, at denne styrkelse af de kommunale akutfunktioner, sammen med aftaler om lægeligt behandlingsansvar (72 timer), bidrager til, at færre borgere skal opleve at blive indlagt eller genindlagt, når det kunne have været forebygget.
Fokus på liggedage
Derudover må kommunerne forberede sig på et øget fokus på færdigbehandlede patienter, som ligger på hospitalerne alene fordi patienterne ikke kan udskrives til eget hjem eller plejehjem på grund af manglende kapacitet i den kommunale pleje.
Ifølge aftalen har der "i 2020 og 2021 været en stigning i antallet af færdigbehandlingsdage i forhold til 2019, hvor antallet var på det laveste niveau siden 2009. Der ses et fald i antallet af færdigbehandlingsdage igen i 2022 og parterne er enige om at arbejde for, at denne udvikling fortsætter."
Regeringen, Danske Regioner og KL er derfor enige om behovet for "et stærkt fokus på at forebygge akutte kontakter samt sikre bedre udskrivningsforløb bl.a. i samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis."
Sidst opdateret: 23/02/2023 - 13:47









































