Selvom loven om de nye boligskatter i første omgang freder kommunernes økonomi, så kan de nye ejendomsvurderinger på sigt smide en regulær bombe ind i det kommunale udligningssystem, når de nye ejendomsvurderinger efter planen skal indfases i den kommunale udligning fra 2028.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af de nyligt offentliggjorte satser for de kommende kommunale grundskyldspromiller fra Skatteministeriet.

Hvis de nye ejendomsvurderinger indfases fuldt ud i det nuværende udligningssystem fra 2028, så vil det i alt sende 3,5 milliarder kroner fra byerne til de resterende kommuner. Her vil København og Frederiksberg kommuner stå for broderparten, hvor de to kommuner alene vil få en samlet ekstraregning fra udligning på over 2,7 milliarder kroner.

Det skyldes overordnet, at de to kommuner vil opleve en markant stigning i ejendomsværdierne, som er væsentligt højere end den landsgennemsnitlige stigning.

Til sammenligning var nettoeffekten af den gennemgribende reform af den kommunale udligning i 2020, at der blev omfordelt 1,4 milliarder kroner. En direkte indfasning af de nye ejendomsværdier i udligningssystemet vil dermed give to en halv gange større samlet udligningseffekt end udligningsreformen.

Opgjort i kroner pr. indbygger vil de to kommuner sammen med Herlev Kommune få den største negative udligningseffekt, fordi deres ejendomsværdier står til at stige mest med en faktor mellem 5,8 og 7,5. Frederiksberg Kommune vil få en ekstraudgift på 5.918 kroner pr. indbygger, Herlev på 3.439 kroner pr. indbygger og København på 3.205 kroner pr. indbygger. Herefter følger Brøndby Kommune med en markant mindre effekt på 1.539 kroner pr. indbygger.

I alt er det blot otte kommuner, der står til et tab på mere end 1.000 kroner pr. indbygger og kun 19 kommuner, der har en negativ udligningseffekt ved ændringen.

Omvendt vil de resterende 79 kommuner få en nettogevinst, hvor 34 kommuner kan se frem til en nettogevinst på over 1.000 kroner pr. indbygger.

Dermed er det relativt få bykommuner, der vil få en markant negativ udligningseffekt af de nye ejendomsvurderinger, mens fire ud af fem kommuner kan se frem til en gevinst.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Større slagsmål på vej

De markante effekter afslører, at der resterer et stort slagsmål om både udligning og forskelle i grundskyldspromiller på tværs af landet før ejendomsvurderingerne skal indfases i udligningssystemet fra 2028.

Ifølge lovforslaget om den nye ejendomsskattelov, så må kommunerne ikke hæve grundskyldspromillerne i perioden 2024 til 2028, fordi promillerne er fastsat med udgangspunkt i, at kommunernes samlede indtægt fra grundskyld skal være den samme som i dag. Samtidig er udligning af grundskylden fastfrosset i samme periode.

Ved fuld indfasning vil nogle kommuner opleve en meget høj stigning i ejendomsværdierne, og dermed få et tilsvarende stort fald i grundskyldspromillerne. Her bliver problemet for bykommunerne, at udligningssystemet ikke tager højde for den aktuelle grundskyldpromille, men beregner skatteindtægten med udgangspunkt i en landsgennemsnitlig grundskyldpromille.

Dermed rammes bykommunerne af, at de har en meget lav indtægt fra grundskyld i forhold til ejendomsværdierne, mens de skal betale et relativt højt beløb i udligning, fordi de ifølge udligningssystemet har mulighed for en høj indtægt fra grundskyld som følge af de høje ejendomsvurderinger.

Det betyder, at bykommunerne enten vil blive nødt til at hæve grundskyldspromillerne markant for at kunne modsvare den høje udligningsudgift, eller at udligningssystemet skal ændres, så man beregner udligning af grundskyld på en anden måde.

I den første løsning vil det gå ud over boligejerne i byerne, der vil få en markant højere grundskyldsregning. Den anden løsning vil ramme de resterende kommuner, der i så fald skal betale for, at bykommunerne fortsat kan have meget lave grundskyldspromiller.

Husker man slagsmålet mellem borgmestre fra forskellige dele af landet op til udligningsreformen i 2020, er det nærliggende at forestille sig, at der blandt de 98 borgmestre vil være mildt sagt forskellige opfattelser af, hvad der vil være den mest rimelige måde at indfase ejendomsskatterne i udligningssystemet.

Problemet er tidligere skudt til hjørne

Ifølge boligskateforliget fra 2017, skal de nye ejendomsværdier indfases i udligningssystemet fra 2025. Det er i takt med forsinkelsen i ejendomsvurderingerne blevet skubbet til 2028.

I forliget hedder det, at: "Frem til 2025 (skal der, red.) ske fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne. Den konkrete udformning af neutraliseringen, der skal sikre, at der ikke sker udligningsmæssige ændringer mellem kommunerne som følge af det nye vurderingssystem, analyseres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg."

"Efter 2025 lægges der op til gradvist at indfase en udligning af de kommunale forskelle i det nye beskatningsgrundlag. Konkrete indfasningsmodeller samt konsekvenser af ændringerne for kommunernes økonomi vil blive analyseret i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg," blev der aftalt i 2017.

Dermed er der endnu ikke fastlagt en model for, hvordan de nye grundvurderinger skal indfases i udligningssystemet. Frem til 2028 kan man derfor forvente stor debat om, om det er boligejerne i byerne eller landets resterende kommuner, der skal betale for effekterne af de nye ejendomsvurderinger.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i bilag 1 fra lovforslaget om en ny ejendomsskattelov fra Skatteministeriet har vi fundet hver kommunes nye grundskyldspromille i perioden 2024-2028. Fordi hver kommunes samlede grundskyldsindtægt skal forblive uændret, har vi med udgangspunkt i de nye grundskyldpromiller fundet, hvor meget ejendomsværdierne kan forventes at stige i de enkelte kommuner.

Hvis eksempelvis grundskyldsintægten i dag er 1.000 kroner med udgangspunkt i en grundskyldspromille på 10 og en samlet kommunal afgiftspligtig grundværdi på 1.000.000 kroner, så vil en ny grundskyldspromille på 5 betyde, at de afgiftspligtige grundværdier vil stige til 2.000.000 kroner, for at den samlede indtægt forbliver uændret.

På den måde har vi udregnet hver kommunes nye samlede afgiftspligtige grundværdier med udgangspunkt i forskellen mellem den nye og den gamle grundskyldspromille.

Herefter har vi udregnet, hvor meget hver kommune betaler eller modtager i udligning af grundskyld i dag. Det er udregnet ved at beregne, hvad kommunen ville have i indtægt fra grundskyld i kroner pr. indbygger, hvis kommunen havde en landsgennemsnitlig grundskyldspromille på baggrund af de nuværende afgiftspligtige grundværdier.

Herefter har vi taget hver kommunes afstand fra den landsgennemsnitlige indkomst i kroner pr. indbygger og ganget med kommunens marginale udligningsgrad af beskatningsgrundlaget. Det er for kommuner med et højt beskatningsgrundlag 93 procent, kommuner med et lavt beskatningsgrundlag 75 procent og kommuner mellem de to grupper 75 procent.

Ved udligningsgraden har vi brugt den nuværende marginale udligningsgrad uden at tage hensyn til, at den potentielt kan ændre sig, når de afgiftspligtige grundværdier ændrer sig.

Herefter har vi foretaget samme udregning med de nye afgiftspligtige grundværdier for at finde en potentielt kommende udligningsgevinst/tab, hvis de nye ejendomsværdier indfases fuldt.

Til sidst har vi udregnet forskellen mellem den nuværende udligning og den kommende udligning og udregnet effekten af ændringen i både kroner pr. indbygger og tusinde kroner.

Hvis du vil have adgang til regnearket bag analysen, skal du sende en mail til [email protected] med emnefeltet "NB-Data boligskatter".