Der kan godt spares ude i kommunerne, hvis man bruger færre penge og omprioriterer fra administration til kernevelfærd. Det siger Lars-Christian Brask (LA), der er ny kommunalordfører i Folketinget og byrådsmedlem i Roskilde Kommune, til NB-Økonomi.

"Der er masser af penge i systemet. Vi skal bare sørge for, at de bliver brugt anderledes, og der bliver brugt mindre," siger Lars-Christian Brask. "Dem der ikke producerer noget, der er borgernært. bør jo være til evaluering, om det er noget, der skaber en værdi for borgerne i sidste ende."

NB-Økonomi har i anledning af den nye folketingssamling interviewet en række kommunalordførere for at høre deres bud på, hvad der kommer til at ske med kommunerne de kommende år. Den første i interviewrækken var folketingspolitiker og kommunalordfører Jette Gottlieb (EL). I dag (onsdag) ser vi nærmere på LAs nyvalgte folketingsmedlem Lars-Christian Brask.

Rekrutteringsudfordringer og besparelser

Lars-Christian Brask ønsker at skrue på flere forskellige områder. Man skal både se på at få frigjort flere "varme hænder", og så skal man foretage reelle besparelser i antallet af mellemledere.

I forhold til flere varme hænder og rekruttering, så er han tilhænger af, at man må udlicitere de områder, der ikke har direkte borgernær kontakt. Det vil frigive hænder internt i kommunerne.

"For eksempel det her med et vaskeri, facilityservice eller catering, det kunne man jo lige så godt lægge ud til nogle andre, og så få de ressourcer frigjort til at være tættere på borgerne," siger han.

Men kan du nævne et område, hvor kommunerne kan spare?

"Jeg tænker jo specielt på alle de lag, du har fra bund til toppen af en organisation i en kommune eller region. Der må der være besparelser at hente. Jeg har været i rigtig store koncerner, der har der været fem niveauer fra top til bund. I valgkampen hørte jeg, at der på et plejehjem og på et hospital, kunne der være op til 12 niveauer," siger Lars-Christian Brask om de niveauer, der kan være fra en sosu-assistent op til en kommunaldirektør.

"Det virker voldsomt. Hvis vi så bare kan skære fire af de niveauer væk. Eller to, så har vi også gjort en kæmpe forskel. Så det er på kolde hænder i forhold til varme hænder. Det er på administration og papirarbejde."

Konkret mener han også, at der bruges for mange penge på workshops for EU-midler eller puljeansøgninger generelt.

Derudover ønsker han at spare på staten, som også må holde for, når kommunerne også skal, mener han.

"Staten er da også for stor. 15000 djøffere der er kommet til i statsapparatet, uden at vi kan se en forbedret service i den seneste regeringsperiode. Det er voldsomt," slår Lars-Christian Brask fast.

Frihed kommer før bureaukrati

Hvor regeringen i form af ældreminister fra Moderaterne og indenrigs- og sundhedsminister fra Venstre har meldt ud, at frisættelsesdagsordenen ikke må medføre mere bureaukrati, så står Liberal Alliance et andet sted.

LA har ikke noget imod, at det kan skabe en smule mere bureaukrati, hvis borgerne til gengæld får mere frit valg.

Men det er en balancegang, og LA skal have en pragmatisk holdning i en konkret forhandling, mener Brask.

"Du skal være pragmatisk. Nogle gange er der nødt til at være regler. Nogle gange er der nødt til at være retningslinjer," siger han. "Serviceniveauet kommer først, afbureaukratisering som nummer to. Men du kan ikke levere det legitimt forventede serviceniveau, hvis du er sandet til med bureaukrati."

Regeringen vil lægge ud med ældreloven i deres forsøg på at frisætte mere og afbureaukratisere. Brask er ikke ældreordfører, og han vil derfor ikke sige noget konkret, nu hvor regeringen heller ikke har fremlagt et udspil endnu. Men han vil gerne dele sine tanker om idéen bag.

"Jeg har ikke sagt, at jeg er for ældreloven, for den har jeg ikke set endnu. Men ud fra vores filosofi og liberalistiske tankegang, så er det klart, at hvis vi kan få en forenklet lovgivning i stedet for flere forskellige lovområder, så passer det fint overordnet set," siger Lars-Christian Brask. "Men kerneservicen til vores medborgere, det kommer først. Kommer der noget bureaukrati i den forbindelse - og det gør der - så accepterer vi det."