Kommunernes langfristede gæld falder

Den langfristede gæld i kommunerne er faldet stabilt de seneste år, og det er ned. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Udgivet: 07/02/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Kommunernes langfristede gæld går stille og roligt ned. Det har med undtagelse af perioden under corona været tendensen siden 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Kommunerens samlede langfristet gæld har ikke været lavere siden kommunesammenlægningen i 2007, når man opgør tallene i PL-regulerede priser.

Det stemmer godt overens med NB-Økonomis erfaringer, når der ringes rundt til landets kommuner. Den overskydende likviditet, der er i nogle kommuner, bliver i høj grad prioriteret til at betale af på gæld frem for eksempelvis skattelettelser.

Læs også:
Kommuner vil bruge likviditet til gældsnedsættelse frem for skattelettelse

Det betyder, at kommunerne samlet set overholder den del af økonomiaftalen for 2022, hvor KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen har aftalt, at kommunernes gæld bør nedbringes ved at anvende de likvider, der findes i kommunerne.

"Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i den aktuelle økonomiske situation kan anvende en andel af deres likvide midler til at nedbringe kommunernes samlede gæld," står der i både økonomiaftalen for 2022 og 2023.

Kommunernes langfristede gæld består primært af gæld til Kommunekredit og gæld til ældreboliger. De to områder svarer til henholdsvis 65,1 procent og 27,6 procent af gælden.

Resten af gælden er for eksempel områder som realkreditlån, gæld vedrørende finansielt leasede aktiver, klimainvesteringer og selvejende institutioner.

Den langfristede gæld var i fjerde kvartal 2022 nede på 78,5 milliarder kroner. Det svarer til en gennemsnitlig gæld pr. borger på 13.372 kr. Til sammenligning er likviditeten i kommunerne efter kassekreditreglen på 61,8 mia. kr. i kommunerne, hvilket svarer til et gennemsnit på 10.521 kr. pr. borger. Der er dog stor forskel i kommunerne. For eksempel er der i København over 27.000 kr. pr. borger i likviditet, hvor Langeland Kommune har knap 1.600 kr. pr. borger.

Sidst opdateret: 07/02/2023 - 14:08

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]