Store forskelle på fagkompetencer i skolerne

Der er store forskelle på, hvor meget af undervisningen i grundskolerne, der dækkes af lærere med de rette fagkompetencer. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Udgivet: 07/02/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

I Jylland og på Fyn er der generelt en højere andel af fagkompetente lærere til at dække undervisningen i folkeskolen, end der er på Sjælland.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Tallene viser, "hvor stor en andel af undervisningstimer der dækkes af lærere med kompetencer i fagene på kommune- og skoleniveau for den valgte kommune."

Værst står det til i Lolland og Guldborgssund kommuner, hvor kun omkring 77 procent af undervisningstimerne er dækket af lærere med de rette kompetencer i de fag, de skal undervise i. På landsplan er det 86,4 procent af undervisningstimerne, der dækkes af lærere med de rette fagkompetencer.

I den modsatte ende ses Kolding, Billund, Langeland og Morsø kommuner, som alle har over 90 procent af undervisningstimerne dækket af fagkompetente lærere. Det skal bemærkes, at der inden for de enkelte kommuner godt kan være store forskelle på de enkelte skoler og klasser, da tallene i kortene kun dækker over et gennemsnit i den enkelte kommune.

(Artikel fortsætter under kort)

Udviklingen går den forkerte vej

Siden skoleåret 2018/2019 er det i gennemsnit gået den forkerte vej for kommunerne. På landsplan er komptenceandelen faldet med 0,74 procentpoint i snit. Et eksempel er Tønder Kommune, som i forvejen ligger under gennemsnittet. Kommunen er fra 2018/2019 til 2021/2022 faldet med 6,5 procentpoint. I 2018/2019 var 86,6 procent af undervisningstimerne dækket af fagkompetente lærere. Det tal er faldet til 80,1 procent i skoleåret 2021/2022.

Omvendt ser man, at Lolland Kommune har forbedret andelen med 6,5 procentpoint.

Sidst opdateret: 07/02/2023 - 14:11

Emner: Skole

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]