Der går tre år efter en borger bliver født i kommunen eller flytter til kommunen, før vækstkommunen med et stigende antal borgere får den fulde skatteindtægt af en ny borger. Det skyldes en særlig beregning i udligningssystemet.

Det betyder i praksis, at indtægten falder langt senere, end det tidspunkt hvor kommunen begynder at have udgiften for borgeren. Det er uanset, om borgeren er ressourcestærk, en plejekrævende borger på over 80 år, handicappet eller et barn, der skal i daginstitution.

"Hver indbygger koster fra dag ét på udgiftssiden. I 2021 var vi for eksempel nødt til at tilføre næsten 15 millioner kroner ekstra til daginstitutionsområdet, fordi børnetallet var ekstraordinært stigende. I 2022 har vi tilført 10 millioner ekstra," forklarer Christine Brochdorf, der er kommunaldirektør i Egedal Kommune til NB-Økonomi.

De store ekstra millionbeløb får Egedal Kommune dog først kompensation for i udligningssystemet om tre år. Problemet er dog ikke løst om tre år, da kommunen ifølge Danmarks Statistik befolkningstalsprognose står til at få flere indbyggere år efter år minimum frem til 2028.

Samtidigt ligger Egedal Kommune i tredje kvartal 2022 - som er det senest offentliggjorte tal - med likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger under landsgennemsnittet med 8.208 kr. pr. borger, hvor gennemsnittet er 10.521 kr. pr. borger. Selv hvis Egedal havde en højere serviceramme, kan de derfor ikke bare bruge uanede af mængder af likviditet.

Andre vækstkommuner med lav likviditet er for eksempel Skanderborg, Horsens og Silkeborg.

(Artikel fortsætter under plotdiagram)

Beregninger af skatteindtægter er årsagen

Ifølge Dataproces skyldes den forsinkede indtægt til vækstkommunerne måden man regner blandt andet skatteindtægter ud på.

Hvis man for eksempel skal regne den skatteindtægt, som en kommune får i 2023 ud, så tager man lidt forsimplet sagt skatteindtægten for 2020 tillagt en fremskrivningsprocent, som er den samme for alle kommuner. For 2020-2023 udgjorde dem 11,9 procent. Det resultat dividerer man med den forventede befolkning pr. 1. januar 2023. Men tallet er jo ikke lig med de faktiske tal, man har i hverken 2021, 2022 og resten af 2023.

"For vækstkommuner betyder det, at deres skatteindtægt vil være kunstig lav, fordi metoden ikke tager højde for den vækst i antallet af borgere der forekommer mellem for eksempel 2020-2023, da opgørelsen foretages på baggrund af den samlede skatteindtægt og ikke skatteindtægten pr. indbygger," forklarer teamleder og ekspert i udligning Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces.

Den grundlæggende udfordring er, at man bruger regnskabstal fra 2020, som på tidspunktet for udregningen af skatteindtægter er det seneste opgjorte, og dividerer med prognosen for 1. januar 2023. Tallet ville blive højere, hvis man også anvendte faktiske tal befolkningstal for 2020. Alternativt at man brugte prognoser for skatteindtægter for 2023.

Han forklarer, at det er derfor, det kan være en fordel for kommunerne med højere vækst end prognoserne at vælge selvbudgettering.

For Tønder og andre kommuner med faldende folketal, står man dog i den modsatte situation. Her bliver skatteindtægterne kunstigt højere i de år, hvor indbyggerne er fraflytter.

Udregningen tager ikke højde for socioøkonomi

Indtægtsudregningen tager ikke højde for hverken ændring i folketal eller hvilken form for beskæftigelse, folk er i. Det giver også en udfordring på de socioøkonomiske kriterier, mener Christine Brochdorf fra Egedal Kommune.

De socioøkonomiske kriterier bruges i udligningssystemet til at beregne kommunernes udgiftsbehov, og dermed hvor meget de modtager eller betaler i udligning af udgifterne.

"I forhold til det socioøkonomiske kriterier, så er der også flere års forsinkelser. Det presser os endnu mere. Hvis alle de data, vi har på borgerne i for eksempel 2022 skal med ind i beregningen for statsgarantien, så sker det først i 2025," siger hun og tilføjer:

"Det er kriterier med tre års forsinkelser om, hvor mange 20-60 årige, man har uden for arbejdsstyrken. Hvor mange personer man har med lav indkomst. Hvor mange personer man har med handicap. Der er også en kategori, der hedder 45-64 årige med begrænset erhvervserfaring. De fire parametre fylder ret meget på vores udgiftsside, og det er med tre års forsinkelse, at de kommer ind i modellen."

Christine Brochdorf mener ikke, at det generelt er synd for vækstkommuner. Det skal man glæde sig over. Men hun vil gerne rejse problematikken om, at udgifterne falder så skævt i forhold til indtægten i udligningssystemet.