Statsminister Mette Frederiksen lover danskerne mere og bedre velfærd.

"De kommende år vil vi investere i velfærd. I uddannelse. I sundhed og psykiatri," siger Mette Frederiksen (S). "Og i forsvaret og vores fælles tryghed," lød løfterne fra statsministeren i den særlige tale hun i dag holdt i Folketinget i anledning af den nye regering.

Dermed skærper hun konflikten med kommunerne, som på det store Kommunaløkonomisk Forum i sidste uge netop krævede, at regeringen ærligt skal fortælle danskerne, at der ikke er råd til mere velfærd, og at der tværtimod bliver behov for at prioritere.

Statsministeren går oven i købet på nogle punkter længere i at love bedre velfærd, end den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht gjorde i sidste uge, hvor han fik kraftig kritik fra mange borgmestre for at give danskerne et urealistisk billede af, hvilken offentlig service der er råd til. Det kan du læse mere om i nedenstående samt her og her.

"Jeg kan svare på egne vegne. Og på regeringens. Danmark er et fantastisk land. Måske verdens bedste. Og meget er godt. Solidt. Og bedre end de fleste andre steder. Men kan vi nå længere?," spørger Mette Frederiksen retorisk, inden hun svarer på sit eget spørgsmål:

"Kan vi give endnu flere børn endnu flere muligheder? Kan vi skabe et samfund med mere frihed? Et, der er grønnere? Et, der er stærkere? Svaret er ja. Men det kommer ikke af sig selv."

Forventningspresset er dermed øget til det maksimale på blandt andet kommuner og regioner, da regeringens ambition er at hæve velfærdsniveauet til et højere niveau, end det er i dag. Her har Statsministeren remset en række fejl op, som hun mener at velfærdssystemet har leveret i dag.

Reformer og hårde prioriteringer skal sikre bedre velfærd

Mette Frederiksen anerkender, at det bliver svært at nå i mål. Den helt store løsning på, hvordan man får mere velfærd end i dag er reformer. Der skal hårde prioriteringer til, siger hun i sin tale. Og hun understreger, at der er større vilje til at bruge penge i Folketinget end til at anvise finansiering.

Nogle af de reformer skal sikres via blandt andet mindre bureaukrati og mere frisættelse.

"Bureaukratiet, papirarbejdet og detailstyringen, der æder sig ind på hverdagen på plejehjemmet, i skolen og på sygehuset. Som koster dyrebar tid og arbejdsglæde. Og går ud over nærværet og omsorgen over for de mennesker, som det hele handler om. De ældre. Børnene. Patienterne. Det går ikke længere. Derfor har regeringen sat sig for at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie," siger Mette Frederiksen.

Statsministeren forholdt sig i sin tale ikke til de stigende udgifter til blandt andet det specialiserede socialområde, som kommunerne ikke får nogen penge til at dække fra staten. Finansminister Nicolai Wammen slog i sidste uge fast, at kommunerne og regionerne selv skal finde besparelser på administrationen på tre milliarder kroner, og at gevinsten fra statens afbureaukratiseringstiltag skal indgå i de kommende års økonomiforhandlinger.

En analyse her på NB-Økonomi viste i forrige uge, at kommunerne samlet skal effektivisere og prioritere for cirka 16 milliarder kroner frem til og med 2030, og det er baggrunden for, at landets borgmestre i direkte modstrid med regeringen mener, at løfter om øget velfærd er helt uansvarligt.