Så snart en ny regering er dannet, skal embedsmændene i Sundhedsministeriet i gang med at udarbejde en analyse med forslag til ny måde at fordele kommunernes bidrag til den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet (KMF) på i alt cirka 23 milliarder kroner om året.

Det er er af gode grunde ukendt, hvilken model, som arbejdsgruppen vil foreslå. Men det ligger fast, at datagrundlaget skal være det nye Landspatientregister LPR3, og ud fra selve formålet med KMF'en vil antallet af såkaldte forebyggelige indlæggelser få en centralt vægt.

Det skyldes, at selve formålet med KMF'en er at give kommunerne et økonomisk incitament til at begrænse antallet af indlæggelser og ambulante behandlinger, som kunne være undgået gennem forebyggelse.

NB-Økonomi har trukket data for alle kommuners forebyggelige indlæggelser i 2021 baseret på det nye LPR3 og analyseret, hvordan KMF'en ville ændre sig, hvis hele KMF-betalingen blev fordelt efter netop antallet af forebyggelige indlæggelser.

Som du kan se på kortet, så vil det ændre markant i betalingen af KMF.

(artiklen fortsætter under kortet)

Store ændringer i kommunernes betaling

Som det fremgår af kortet, så vil en øget vægt på forebyggelige indlæggelser baseret på de nye data medføre betydelige ændringer i kommunernes KMF-betaling.

Selvom netop dataene for forebyggelige indlæggelser svarer meget præcist til en central del af ordningens formål, så er der to forhold, der kan reducere dens vægt i modellen.

Det mest umiddelbare er, at datene er for 65+ årige, og derfor siger den ikke noget om de små børn, som er den anden gruppe af borgere, som kommunerne antages af have stor kontakt med og dermed også mulighed for at forebygge indlæggelser og hospitalkontakter for.

Den anden årsag er, at antallet af forebyggelige indlæggelser ikke umiddelbart har nogen direkte sammenhæng med kommunernes indsats i det nære sundhedsvæsen målt som antal sundhedspersonale pr. ældre.