Siden 2007 har kommunerne skullet medfinansiere de regionale sundhedstilbud. Ordningen blev indført for at give kommunerne et incitament til at forebygge unødvendige indlæggelser på hospitalet og generelt arbejde for at hæve sundheden blandt sine borgere.

Men nu viser nye tal for antallet af forebyggelige indlæggelser, at der angiveligt hverken er sammenhæng med antallet af personaler i det nære sundhedsvæsen eller sundhedstilstanden af borgerne i kommunen.

Kommunernes betaling af medfinansiering var fra 2007 til 2018 styret af, hvor meget borgerne i en kommune brugte det regionale sundhedsvæsen. I praksis blev det regnet ud fra de såkaldte DRG-takster, men i 2018 afdækkende vi blandt andet her på NB-Økonomi, at dataene bag udregningen var præget af stor tilfældighed.

Det fik i foråret 2019 den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at fastfryse betalingen på det niveau, som kommunerne havde budgetteret med for 2019. Det udløste imidlertid en ny uretfærdighed, fordi det straffede de forsigtige kommuner og belønnede de kommuner, som havde budgetteret kunstigt lavt for at få budgettet til at hænge sammen.

Derfor blev det sidste sommer aftalt, at regeringen senest i efteråret skulle sætte gang i et analysearbejde, som skulle komme med et forslag til en ny og mere retfærdig fordeling af betalingen.

Selvom det i dag onsdag er den sidste efterårsdag i år, så er er analysearbejdet ikke kommet i gang, og det vil ifølge Sundhedsministeriet først ske, når der kommer en ny regering.

De nye data for de forebyggelige indlæggelser og den manglende sammenhæng med kommunernes indsats for at forebygge dem kan blive en stor udfordring for det arbejde. Medmindre analysearbejdet kan påvise, at den manglende sammenhæng skyldes en udpræget forskel i graden af dygtighed mellem kommunerne, så kan det tilsyneladende blive svært at påvise, at en model indeholder et effektivt økonomisk incitament.

Du kan i kortet nedenfor klikke på en af de fire kommunegrupper fordelt efter sundhedsbyrde.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Data for forebyggelige indlæggelser er hentet fra Sundhedsdatastyrelsen, hvor vi har hentet antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre i 2021.

Antal personale pr. 1.000 ældre er hentet fra Benchmarkingenhedens analyse over personale pr. ældre i hver kommune, hvor vi har trukket tal fra tabel 3 i bilag 2, som viser antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter pr. 1.000 ældre i hver kommune i 2021.

Sundhedsbyrden er baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil. Her har vi fundet seks indikatorer, som siger noget om sundhedstilstanden i kommunerne og de ekstra opgaver, som regeringen har lagt op til, at kommunerne skal varetage.

Indikatorerne er: kronisk lungesygdom, psykiske lidelser af mere end seks måneders varighed, svær overvægt, diabetes, hjertekrampe og slidgigt. For hver indikator har vi trukket OR for hver kommune. Herefter har vi fundet hver kommunes rangering for den enkelte indikator og set på kommunernes højeste og laveste rangering på tværs af indikatorerne.

Til sidst har vi fundet hver kommunes gennemsnitlige OR på tværs af de seks indikatorer. Det er den gennemsnitlige OR, der indgår i grafen i artiklen.