På den korte bane er det en god idé at spare på energien i kommunerne. Det sænker nemlig efterspørgslen, således at priserne kan presset ned på for eksempel el og gas. Det fortæller flere eksperter til NB-Økonomi.

Men det er kommunerne allerede i gang med. Men hvad gør de på den lidt længere bane med store svingninger i priserne?

Mange kommuner er gået i gang med energirenoveringer eller overvejer at sætte større energiprojekter i gang. Men det er ikke nødvendigvis en god forretningsplan, mener professor.

"Den overvejelse man er nødt til at gøre i kommunerne er, hvor langvarigt det er, det her.

For hvis priserne om et år ser anderledes ud og for eksempel er væsentlig lavere end i dag, så er businesscasen for store investeringer der jo ikke," siger Lars Gårn Hansen, der er medlem af det Økonomiske råds formandskab (DØRS) og professor i miljøøkonomi.

I en række kommuner har man virkelig mærket de stigende priser især i august og september. Men da kommunerne ikke er ens, er der stor forskel på, hvordan de rammes. Også internt i kommunerne, hvor én by kan være ramt hårdere end andre.

"Vi har jo en by, hvor de anvender gas. Der er udgifterne steget mere end de andre i hvert fald. Men det er steget alle steder," siger Mikkel Borg, der er leder af Budget og Analyse i Billund Kommune. "Der er sat nogle initiativer i gang i den by, der hedder Vorbasse, hvor der primært er gas. Her er der fokus på at omlægge til fjernvarme."

Billund Kommune har også lavet andre tiltag på den korte bane som at skrue ned for varmen.

Langsigtede investeringer kan måske vente

Det er en svær øvelse for kommunerne, hvad de skal gøre for at sikre sig bedre mod store energiregninger i fremtiden. For ingen kan spå om netop fremtidige energipriser.

Lars Gårn peger dog på, at det måske kan være en god idé at vente lidt med at sætte alt for store investeringer i gang i håb om at spare på energiregningen på længere sigt.

"Formodentlig er der en god case for at vente at se, forstået på den måde, at man kan lave besparelser, som kan gøres uden store langsigtede investeringer. Det vil sige se, om man hen over vinteren bliver klogere på, om det her også kommer til næste år eller året efter. Eller om situationen tegner til at se anderledes ud," siger han.

Både Lars Gårn og cheføkonom i Dansk Bank Las Olsen peger på, at det ikke er sikkert, at der vil komme lige så høje energipriser, som vi så i august i år. Vejret har en stor betydning. Hvis det er varm lige som vi ser det i oktober, så er der mindre behov for at varme op. Blæser det meget kan man producere mere vindenergi.

Men derudover så tyder meget på, at mange rent faktisk sparer på energien. De store industritunge virksomheder lukker ned, som man ser i Tyskland. Her i Danmark ser man, at både forbrugere, virksomheder og kommuner er begyndt at spare på energien.

Las Olsen advarer om, at det hele dog stadigvæk er ekstremt usikkert.

"Det hele kommer an på, hvor meget det blæser, hvor meget der kommer i de norske vandmagasiner, og hvordan det går med atomkraftværker rundt omkring i Europa. Det er fuldkommen ekstremt usikkert," siger Las Olsen og forklarer, at man fortsat skal regne med høje og svingende priser i perioder.

"Der er dog god grund til at tro, at vi ikke kommer tilbage på lige så høje priser, som dem vi så i august i år, hvor de toppede. Det var meget ekstremt. På det tidspunkt var der nogle uheldige sammenfald af strømproduktionen, som forhåbentlig kan undgås igen," siger han.

Ifølge Lars Gårn skal man samtidig holde øje med, hvor lang tid større investeringer tager at få færdiggjort. For det afhænger af, hvornår man så skal tage beslutningen. Tager en større investering måske fem måneder at få færdiggjort, og man gerne vil være klar inden efteråret i 2023, så skal man tage beslutningen senest i foråret. Men det giver ifølge Lars Gårn stadigvæk kommunerne lidt måneder at løbe på, hvor de kan blive klogere på den endelige beslutning.

På den korte bane er der ét svar fra de to eksperter. Nemlig at begynde at spare på energien, så meget man kan.

Det har de både gjort i Billund og Allerød, som har oplevet store stigninger. De resterende kommuner forventes at gøre det samme, da KL har indgået en aftale med regeringen om netop sparetiltag på energiområdet.

I Allerød Kommune skønnes tiltagene "at kunne reducere udgifterne til energi resten af året (2022, red.) med ca. 1 mio. kr. afhængigt at vejforholdene," skriver de i et referat fra et byrådsmøde i økonomiudvalget i oktober.