Der kan spares 286 millioner på kommunal administration, hvis de konservative kommuner drives ligeså effektivt og billigt som kommuner med en socialdemokratisk borgmester. Hvis målet i stedet er at være ligeså billige som Venstre-ledede kommuner, så kan der spares 350 millioner kroner på administration i de konservative kommuner.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed.

Dermed er det de konservative kommuner der står først for, hvis konservative skal indfri sit valgløfte om at spare markant på administration i den offentlige sektor.

Konservatives formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen har flere gange i valgkampen sagt, at kommunerne samlet kunne spare 8,5 milliarder kroner på administration, hvis de blev drevet ligeså effektivt som de 10 mest effektive kommuner.

Blandt andet sagde han den 16. oktober under statsministerkandidatdebatten mellem ham selv, Jakob Ellemann Jensen (V) og Mette Frederiksen (S):

"Hvis alle kommuner i Danmark var som de 10 dygtigste, når det gælder kommunal administration, så var der 8,5 milliarder kroner at spare". Udtalelsen er baseret på en opgørelse fra NB-Økonomi, som vi bragte på baggrund af nye tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

Men præcis samme opgørelsesmetode viser altså, at det især er i de konservative kommuner, der er penge at spare. Faktisk er det hele 11 ud af de 14 kommuner med en konservativ borgmester, der har en såkaldt benchmarkingindikator over 100. Det betyder med andre ord, at de bruger flere penge på administration end deres rammevilkår tilsiger dem at gøre.

Kun Sorø, Vejen og Favrskov kommuner bruger færre penge på administration end de burde på baggrund af rammevilkårerne.

Tendensen gælder både nuværende og tidligere K-borgmestre

I gennemsnit har de konservativt ledede kommuner en benchmarkingindikator på 103,6. Socialdemokratiske kommuner har en gennemsnitlig benchmarkingindikator på 99,98 og Venstre kommunerne ligger i gennemsnit på 98,8. Det betyder, at man kunne spare omtrent fem procent på administration i konservative kommuner, hvis de bliver ligeså effektive som de Venstre-ledede kommuner. Det svarer i alt til 350 millioner kroner.

Det skal dog nævnes, at det i flere af kommunerne i opgørelsen først blev en konservativ, der overtog borgmesterkæden den 1. januar 2022. Tallene i opgørelsen er fra 2021. Derfor er opgørelsen ikke udtryk for, i hvilket omfang det er en konservative borgmester, som har prioriteret at bruge flest penge på administration, men nærmere, at de har størst potentiale for at spare.

Af de 14 kommuner er der i alt syv, der også havde en konservativ borgmester før kommunalvalget i november 2021. Af dem er det kun Sorø Kommune, der har en benchmarkingindikator under 100. De resterende seks kommuner bruger altså flere penge end de burde, hvis de skulle have gennemsnitlige administrationsudgifter på baggrund af kommunens rammevilkår.

Dermed er det også de konservative kommuner, der er de mindst effektive, hvis man kigger på borgmesterpartifordelingen før kommunalvalget.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har vi fundet hver kommunes administrationsudgifter i 2021 samt deres forventede udgift (begge dele i kroner pr. indbygger), som er udregnet på baggrund af kommunernes rammevilkår og deres benchmarkingindikator. Derefter har vi udregnet den gennemsnitlige benchmarkingindikator for kommuner med de tre forskellige partifarver Konservative, Socialdemokratiet og Venstre som borgmester.

Den viser, at gennemsnittet i K-kommuner er 103,6, S-kommuner er 99,98 og V-kommuner er 98,8. Herefter har vi ganget den forventede udgift i alle K-kommuner med den gennemsnitlige benchmarkingindikator i V-ledede og S-ledede kommuner.

For de konservative kommuner har vi udregnet forskellen mellem deres administrationsudgifter i 2021 og de forventede udgifter ganget med gennemsnitsindikatoren for V- og S-kommuner.

Dermed har vi fundet forskellen mellem de faktiske udgifter og de potentielle udgifter i kroner pr. indbygger. Herefter har vi ganget det tal med folketallet i kommunen for at finde den samlede besparelse, hvis man var ligeså effektiv som den gennemsnitlige Venstre- eller Socialdemokratiske kommune.

Til sidst har vi summeret den samlede potentielle besparelse i alle K-kommuner, der er mindre effektive end gennemsnittet af S- og V-kommuner for at finde den samlede potentielle besparelse, som altså er 286 millioner kroner hvis de bliver ligeså effektive som S-kommuner og 350 millioner kroner, hvis de bliver ligeså effektive som V-kommuner.