Kommunerne fik ret: Priserne fortsætter med at stige

Forbrugspriserne har taget endnu et nøk op i september. Mange kommuner har netop været bange for det scenarie, fordi de ikke bliver yderligere kompenseret af regeringen for de stigende priser.

Udgivet: 11/10/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Flere kommuner har længe frygtet, at de høje prisstigninger, man har set den seneste tid vil fortsætte. Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kommuner fik ret i de bange anelser.

Forbrugerpriserne er nemlig steget endnu engang i september.

"I september 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 10,0 pct. i forhold til samme måned året før. I august var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982, hvor årsstigningen var 10,1 pct," skriver Danmarks Statistik.

null
Kilde Danmarks Statistik (DST), pris113 og pris111 plus DSTs egne beregninger.

Kommunerne advarede allerede om dette scenarie i sidste måned. Regeringens skøn over prisstigningerne er nemlig 1,4 mia. kr. højere i deres augustredegørelse end i deres majredegørelse. Men det er maj-prognosen, som kommunerne har fået kompensation for. Det betyder, at hvis augustredegørelsen holder stik eller måske endda bliver endnu mere dyster, så skal kommunerne selv ud at finde minimum 1,4 mia. kr. på servicen for at overholde den ramme, man har aftalt med regeringen for 2022.

Det fik KL til at reagere meget kraftigt mod S-regeringen, fordi de mente, at kommunerne skulle kompenseres for den stigning. Men det har finansminister Nicolai Wammen (S) afvist.

Flere kommunaldirektører har fortalt til NB-Økonomi, at de formentlig kan komme til at sprænge servicerammen for 2022, fordi de ikke kan nå at finde så store besparelser i indeværende år. Det vil resultere i en fælles sanktion mod kommunerne svarende til overskridelsen af rammen.

Læs også:
Kommuner har svært ved at spare 1,4 mia - overskridelse af serviceramme truer

Sidst opdateret: 11/10/2022 - 14:49

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Energi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]