19 grader på rådhuset, slukkede gadelamper, mindre adgang til svømmehallen, tøsne på skøjtebanen og ledige stillinger, man ikke har råd til at besætte.

Det lyder som en historietime om 70'erne, men er i stedet en afspejling af den virkelighed, der efter alt at dømme rammer størstedelen af landets kommuner denne vinter.

Det viser en rundringning til 11 kommunaldirektører på tværs af landet.

Trods mindelserne tilbage til oliekrisen, hvor kommunerne indfører en række usædvanlige tiltag, så risikerer man alligevel en samlet overskridelse af servicerammen i år.

"Det kan vi godt komme til. Hvis ikke vi gør det, så skal vi finde på besparelser på andre områder (end energi, red.). Men det er vi ikke afklaret med endnu," lyder meldingen fra Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Struer Kommune om udsigterne til en mulig overskridelse af servicerammen.

Enslydende meldinger kommer fra kommunaldirektører i Varde, Langeland, Tønder, Kolding og Høje-Taastrup kommuner, der alle frygter, at det godt kan ende med en samlet overskridelse af servicerammen.

Besparelserne skyldes, at kommunerne under et skal spare 1,4 milliarder kroner i løbet af årets sidste tre måneder, hvis man skal holde sig indenfor servicerammen for 2022. på grund af de stigende priser på især energi, som kommunerne ikke får kompenseret af staten.

Fælles for alle kommunaldirektører, som NB-Økonomi har talt med om sagen er dog, at man gør hvad man kan for at holde sig indenfor den serviceramme, man har aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Det tyder altså på, at kommunerne gør hvad de kan for at rette ind, efter regeringen i sidste uge endegyldigt afviste at dække kommunernes merudgifter som følge af de voldsomme prisstigninger.

"Udgangspunktet er, at vi skal finde kompenserende besparelser, der gør, at vi kan håndtere det (at overholde servicerammen, red.). Det er vanskeligt at finde kompenserende besparelser her sidst på året. Men det kan være nogle vakancer, der må være ledige i lidt længere tid, overførsler af merforbrug eller fritidsaktiviteter, der må lukkes ned i en periode. Der er en lang liste," siger kommunaldirektør i Dragør Kommune, Mads Leth-Pedersen.

2023 ser svær ud

Selvom kommunerne generelt set håber på at kunne holde skindet på næsen og overholde servicerammen i 2022 med primært energibesparelser, så ser udsigterne straks mere dystre ud. når der kigges frem mod 2023.

"Når vi taler helårsbudgettet for 2023, så kan vi ikke finde besparelserne på energi alene," lyder det eksempelvis fra kommunaldirektør i Stevns Kommune, Henrik Nielsen.

Samme billede tegner sig i Kolding Kommune, hvor kommunaldirektør Thomas Boe forventer, at det bliver en stor udfordring at få enderne til at mødes i 2023.

"Udfordringen er større i 2023 end i 2022 – fordi overskuddene er brugt og fordi de nuværende budgetter ikke indeholder en fuldstændig inflationsfremskrivning af priser og lønninger – igen især energiudgifter. Der er ikke afsat midler til af tillægsbevilge udgifterne – så eneste muligheder er at gennemføre reduktioner decentralt – eller at kassefinansiere centralt. Ved det sidste udhules kommunens økonomiske robusthed – og kassefinansiering er ikke en mulighed på den lange bane," siger han.

Mange kommuner vil ikke genåbne færdigforhandlede budgetter for 2023. Man vil i stedet finde besparelserne i de løbende budgetopfølgninger hen over året. Flere havde dog også afsat puljer af til uforudsete udgifter.

"For 2023 regner vi ikke med at genåbne budgetter, men tager der på prioriteringer, sparsommelighed med fokus på nye effektiviseringer, og så har kommunen en pulje på 20 millioner kroner til uforudsete udgifter," forklarer Finn G. Johansen, kommunaldirektør i Assens Kommune.

Det er også den tilgang, man har anvendt i Dragør Kommune, hvor der er afsat seks millioner kroner ekstra til en eventuel varmeregning.

I Høje Taastrup er det også den type af tanker, man har gjort sig. Byrådet har dog ikke taget en endelig beslutning endnu.

"Vi har ikke lukket budgettet endnu, så jeg ved ikke, hvad byrådet beslutter. Hvis byrådet siger, at de vil tage højde for den manglende prisregulering og lægge en buffer ind - det er der andre kommuner, der har gjort - men det er vi ikke færdige med at overveje endnu," siger Lars Holte, der er kommunaldirektør i Høje Taastrup.

Ballerup satser på at nå to tredjedele

I Ballerup Kommune forventer kommunaldirektør Eik Møller, at man for 2022 laver en række forbrugsbegrænsninger.

“ Vi kan nok ikke nå det hele, men prøver at nå to tredjejdele,” siger han.

For 2023 er det mest sandsynlige, at byrådet kommer med en politisk markering ved andenbehandlingen, og økonomiafdelingen herefter går i dialog med de enkelte områder for at finde en løsning.

Eik Møller forventer ikke, at det vil ramme velfærdsområderne meget hårdt.

"Sammen med de forskellige områder finder vi nogle måder at håndtere det på, så det i mindst mulig grad går ud over driften. Vi tager en snak med skolerne med daginstitutionerne, plejeområdet og de tekniske områder, og spørger hvis I skulle være med til at bremse op for et niveau på det og det, hvad kunne man så forestille sig, at gøre? Det er en måde, som vi plejer at arbejde på, og som i hvert fald inddrager dem i et eller andet omfang, og de kan være med til at pege på det, som trods alt er muligt."