En række kommuner har så store finansieringsudfordringer, at de næppe kan udfylde deres andel af løftet i servicerammen fra økonomiaftalen. Det kan delvist redde den kommende faseopdelte budgetproces - i hvert fald når det gælder servicerammen.

De seneste års faseopdelte budgetproces har været præget af hård strid mellem kommunerne, efter man med udligningsreformen valgte at overfinansiere kommunerne med mere end seks milliarder årligt.

Kort sagt bunder konflikten i, at de tidligere velstillede kommuner ikke har været interesserede i at skære i servicen, så der blev plads serviceløft hos de kommuner, der som følge af udligningsreformen har fået penge nok til at øge servicen.

Men nu tyder meget på, at en række kommuner slet ikke har råd til at hæve servicerammen i 2023 og for nogens vedkommende endda må skære ned. Det skyldes, at kommunerne i økonomiaftalen for 2023 dels er ramt af en stor midtvejsregulering på grund af faldende overførselsudgifter, dels er ramt af faldende balancetilskud for 2023.

Det er derfor svært at se, hvordan de skal skaffe finansiering til at udnytte deres del løftet i servicerammen fra 2022 til 2023 på i alt 1,25 milliarder.

I stedet tyder tallene på, at de hårdest pressede kommuner skal finde besparelser i omegn af 800 millioner kroner for at få 2023-budgettet til at gå op. Hertil kommer, at andre kommuner som eksempelvis Frederiksberg lægger op til besparelser i 2023-budgettet.

Effekten modregnes dog delvist af, at man i økonomiaftalen løftede puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner med 250 millioner kroner, som skal modregnes nedgangen i finansieringen i de hårdest pressede kommuner.

Dermed er det sandsynligvis omkring 500-600 millioner kroner, som en lille gruppe af kommuner vil melde ind som besparelser på servicerammen i den faseopdelte budgetproces for 2023.

De resterende kommuner kan udnytte besparelsen

Det efterlader de resterende kommuner i en situation, der minder om de år, hvor man har fået et gunstigt løft af servicerammen i økonomiaftalen. Hvis de hårdtest pressede kommune melder besparelser ind, vil de resterende cirka 85 kommuner kunne løfte servicen med cirka 1,8 milliarder kroner i stedet for de 1,25 milliarder kroner, som er det samlede løft af servicerammen i økonomiaftalen.

Til sammenligning var der i alt kun 57 millioner kroner i besparelser fra 2021-budgettet til 2022-budgettet fra seks kommuner. Dermed var der stort set ikke noget at hente for de resterende kommuner, der ønskede at hæve serviceudgifterne i 2022-budgettet, som skulle enes om at fordele de 1,4 milliarder kroner i løft af servicerammen.

Det betyder ikke, at det i år vil blive nemt at nå til enighed om, hvor meget de enkelte kommuner kan løfte serviceudgifterne, men efter alt at dømme vil det blive en lettere proces end det har været de seneste år.

Gælder ikke anlæg

Til gengæld tyder alt på, at det bliver mere end almindeligt svært at få enderne til at mødes, når det gælder anlægsrammen. Her er den grundlæggende forskel, at anlægsrammen er beskåret med hele 1,76 milliarder kroner (efter PL-korrigering) og at kommunerne nemmere kan bruge en del af de seneste års opsparede likviditet på anlæg end på service. Det skyldes den enkle årsag, at anlægsudgifter ofte er engangsudgifter, mens serviceudgifterne er af mere varig karakter.

Derfor kan den faldende finansiering næppe redde presset på anlægsrammen, der - som du kan læse i en seperat artikel her på NB-Økonomi - ser ud til at blive særligt stort i år.