Ifølge flere af de kommuner, der indgår i NB-Økonomis opgørelse over de kommuner, der er hårdest presset op til budgetlægningen i 2023, tager opgørelsen kun højde for den ene halvdel af kommunens problemer.

I opgørelsen har vi kun set på udviklingen på indtægtssiden, men flere kommuner siger til NB-Økonomi, at de også oplever et markant pres på udgiftssiden, selvom det teoretisk beregnede udgiftsbehov i udligningssystemet falder fra 2022 til 2023.

Det skyldes især udviklingen i antallet af ældre, udviklingen i overførselsudgifter fra førtidspensioner, sygedagpenge, seniorpension og tidlig pension samt behov for strukturtilpasninger som følge af fald i folketallet.

Kommunernes egne forklaringer på de økonomiske udfordringer

Her kan du læse, hvordan nogle af kommunerne selv beskriver deres økonomiske udfordringer.

Trine Dorow, konstitueret kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune:

"Overordnet kan vi sige at udfordringen på finansieringssiden meget godt afspejler de 74,8 mio. kr., som NB-Økonomi har fremsendt, mens vores nettoudfordring er væsentlig større end 12,3 mio. kr. (som faldet i det teoretiske udgiftsbehov forudsætter, red.)," siger Trine Dorow og fortsætter:

"Det skyldes dels, at vi ikke kan reducere udgifterne til overførsler i det forudsatte omfang, bl.a. pga. stigningen på seniorpension, og dertil kommer udgiftsudviklingen på børne- og ungeområdet m.m. Og så har vi stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling som beregningen ikke tager højde for."

Hun forklarer, at Bornholms Regionskommune står med en samlet økonomisk udfordring i 2023 på 175 mio. kr, hvilket i følge Trine Dorow afspejler deres demografi, manglende finansiering og tidligere politiske beslutninger. Hun tilføjer i øvrigt, at det specialiserede socialområde også presser økonomien på Bornholm.

"Kommunen har haft en markant stigning i anbringelser på det specialiserede børneområde, kommunen får flere helt små børn, og vi ligger over landsgennemsnittet på ældre over +65. Bornholm ligger væsentligt over landsgennemsnittet på senior- og førtidspensioner og vi har merforbrug til vores trafikselskab, som er en særlig opgave for Bornholm," skriver hun til NB-Økonomi.

Thomas Knudsen, kommunaldirektør i Lolland Kommune kan sagtens genkende den problemstilling.

"Det kan jeg bekræfte. Vores seneste prognose for 2023 viser et underskud på 185 mio. kr., hvis niveauet for 2022 skal fastholdes," skriver han og forklarer årsagerne til presset.

"Blandt årsagerne til budgetpresset er:

Konsekvens:

Ulrik Andersen, kommunaldirektør i Thisted Kommune tilføjer:

"I Thisted Kommune er konsekvensen af de faldende indtægter på tilskud og udligning for det første, at vi skal reducere vores driftsudgifter generelt. Det kommer formodentligt til at ske gennem både øget effektiviseringer og serviceforringelser. Vi forventer at skulle spare 50 mio. kr. på driften med fuldt gennemslag i 2024.

Dertil forventer vi at skulle reducere vores anlægsudgifter med cirka 60 mio. kr. i 2023. Det skyldes både, at vi har et relativt højt anlægsniveau, men også at det gennem faldet i tilskud og udligning er nødvendigt med besparelser på anlægsområdet."

Flere andre kommuner bekræfter billedet

Desuden har vi gennem samtaler med blandt andet Lemvig, Holstebro, Jammerbugt og Morsø kommuner fået bekræftet, at faldet i indtægterne i NB-Økonomis opgørelse stemmer nogenlunde overens med det fald, de selv oplever.

Her lyder det entydigt fra kommunerne, at de til gengæld ikke kan genkende det fald i udgiftsbehovet, som den teoretiske beregning i udligningssystemet forudsætter. For flere af kommunernes vedkommende er der i stedet en stigning i udgifterne, og de skal derfor finde endnu flere penge end det fald, de oplever i finansieringen.

Andre kommuner fortæller, at faldet i finansieringen fra 2022 til 2023 kun er starten på kommunens udfordringer.

I Lemvig Kommune skyldes de dystre fremtidsudsigter en lang række af faktorer. Det er blandt andet et stigende antal ældre, som man underkompenseres for i udligningssystemet, et fald i skattegrundlaget, som kun udlignes med 75 procent og et stort fald i finansieringen fra kriteriet for faldende folketal.

Det betyder, at kommunen skal spare i alt 7,2 procent af servicerammen i budgettet for 2023, mens de skal spare hele 12,4 procent af servicerammen i 2026. Samtidig har kommunen stigende overførselsudgifter og stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Dermed tyder det på, at borgerne i nogle af landets sværest stillede kommuner kan forberede sig på yderligere serviceforringelser i de kommende år som følge af den økonomiske udvikling i kommunerne.