Der er ingen sammenhæng mellem hvor mange penge kommunerne bruger på dagtilbud og tilfredsheden hos forældrene.

Selvom forholdet mellem pengeforbrug og forældretilfredshed varierer meget fra kommune til kommune, så viser den gennemsnitlige tendens, faktisk en markant højere tilfredshed hos de kommuner, som bruger færre penge på dagtilbud. Som du kan se af tendenslinjen i nedenstående plotdiagram, så falder tilfredsheden med cirka 0,5 point hver gang kommunerne har brugt 10.000 kroner ekstra.

Bemærk, at mange kommuner ligger ret langt fra tendenslinjen, og dermed er sammenhængen mellem penge og tilfredshed i den enkelte kommune meget usikker.

Det viser en gennemgang af NB-Økonomi på baggrund af nye tal fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, fortæller, at tilfredsheden er styret af meget andet end forbruget af penge, ligesom han påpeger at tilfredsheden ikke siger noget om kvaliteten i dagpasningen i den enkelte kommune.

"Det man ved helt entydigt, det er, at det er gabet mellem forventninger og oplevelser, der genererer tilfredsheden," siger Per Nikolaj Bukh. "Så hvis man her en lav forventning, og man får noget, der svarer til den lave forventning, man havde, så kan man være meget meget tilfreds med det, for man havde ikke en højere forventning."

Omvendt kan man have helt urimeligt høje forventninger til noget, som leverer en meget bedre service end de steder med lave forventninger, men så vil du stadigvæk være utilfreds. Derfor siger tilfredshedsmålinger ikke noget om den egentlige kvalitet af daginstitutionerne.

Det er især jyske og enkelte fynske kommuner, der oplever høj brugertilfredshed og samtidig har lave udgifter. Billund, Mariagerfjord, Assens og Skive Kommune har alle en brugertilfredshed på 4,4, hvor fem er meget tilfreds og fire er tilfreds. Ingen kommuner har i gennemsnit meget utilfreds, som tallet ét ville symbolisere.

Tilfredshedsundersøgelsen er foretaget i perioden oktober 2021 og februar 2022, så tallene er de seneste på området fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Dagplejen er et hit

Det er især dagplejen, som oplever størst tilfredshed. Her er 65 procent af de adspurgte bruger - forstået som én forælder pr. barn - meget tilfredse. Dernæst kommer vuggestuen, som har 49 procent meget tilfredse.

Der er 38 kommuner, som ligger under landsgennemsnittet på 4,3. Kommuner med lavest tilfredshed er Hørsholm med 3,9 efterfulgt af Stevns, Odder, Middelfart og Egedal med en brugertilfredshed på 4. Der kan være store forskelle mellem dagtilbuddene i kommunen, tallene er derfor udtryk for et gennemsnit.

Gennemsnitsudgiften pr. barn i alderen 0-13 år er ifølge kommunale nøgletal på 36.884 kr. i 2021. 73 kommuner bruger under gennemsnittet, så det er relativt få kommuner, der trækker udgiften op. De kommuner, der trækker prisgennemsnittet op, er primært kommuner omkring Hovedstaden, Vestegnen og Nordsjælland. Det kan derfor skyldes socioøkonomi eller andre faktorer, som trækker pris op og tilfredshed ned.

NB-Økonomi har også set på sammenhængen mellem tilfredshed og normeringer i dagtilbuddene. Her ses lidt overraskende, at for eksempel Morsø, Vesthimmerlands, Odsherred og Langeland alle har 4,4 i brugertilfredshed, selvom de bruger mindre end gennemsnittet pr. barn i alderen 0-13 år og har en lavere normering for både børn i vuggestue og børnehave end gennemsnittet.

Hvis kommunerne skal arbejde med kvaliteten i dagtilbuddene, er der derfor næppe noget quickfix, da man ikke blot kan nøjes med at hæve udgiften, normeringerne eller lignende. Men det handler helt entydigt om forventningsafstemning, siger Per Nikolaj Bukh.

"Har borgerne en helt urimelig høj forventning på trods af, at de får leveret noget godt, så er de utilfredse. Så det er meget intuitivt. Men det er meget veldokumenteret, at det er det gab, der skaber det (tilfredsheden eller utilfredsheden, red.)," siger han.

(Artikel fortsætter under plotdiagram).

Socioøkonomi påvirker heller ikke tilfredshed med dagtilbud i negativ retning

Der er heller ikke en umiddelbar sammenhæng mellem brugertilfredshed og socioøkonomi. Tværtimod ser tendenslinjen ud til at vise, at jo mere en kommune bruger af udgifter til socioøkonomi, jo mere tilfreds er brugerne af dagtilbuddene.

Det hænger dog sammen med netop forventningerne, forklarer Per Nikolaj Bukh. Og her kan socioøkonomi godt spille ind.

"Jo mere højtuddannet, du er, jo mere ambitiøs du er på egne vegne, jo højere forventning vil du have til dine børns pasning," siger han.

Det vil altså sige, at hvis man er meget veluddannet, så kan man have en tendens til at forlange mere af det faglige pædagogiske grundlag, til maden i daginstitutionerne, til hvor meget børnene kommer ud i naturen osv. Her er der noget, der tyder på, at forældre i nordsjællandske kommuner Rudersdal, Egedal og Hørsholm - som er kommuner med færre udgifter til socioøkonomiske udfordringer - er mindre tilfredse end de vestjyske kommuner.

Men det kan altså skyldes, siger Per Nikolaj Bukh, at forventningerne simpelthen er tårnhøje.