Økonomien kan drille, når man skal implementere frikommuneforsøgene. Det fortæller flere chefer med ansvar for frikommuneforsøgene til NB-Økonomi.

Kommunerne som er en del af frikommuneforsøgene - også kaldet velfærdsaftalerne - har ikke fået penge med til at implementere ændringerne og opstartsfasen. Det er først og fremmest opstartsomkostningerne, som gør lidt ondt på kommunerne. Det er nemlig her, man bliver nødt til at trække ressourcer ud fra den daglige drift til at planlægge, hvad man så vil ændre i dagligdagen.

"Der var i starten, da vi blev frisat, et ønske fra flere sider særligt de faglige organisationer, at det kunne være rart, hvis der var fulgt en pose penge med fra regeringen til at gå i gang med frihedsforsøget," siger Lene Magnussen, der er direktør for skoleområdet i Holbæk.

Holbæk Kommune er blevet frisat på netop folkeskolen og skoleområdet.

Økonomifrustrationerne i starten af fasen med at blive frikommune er interessant, fordi der netop er landet en aftale om en udvidelse af frikommuneforsøget på ældreområdet. Læs mere om det i NB-Kommune.

I Langeland Kommune har de for eksempel været nødsaget til at ansætte en projektleder, der skulle stå for frikommuneforsøget på ældreområdet. Det var penge, de ikke havde, og som de ikke bare kunne tage fra den almindelige drift.

"Der var ikke penge med fra staten til at finde ud af, hvordan man gør det i forhold til velfærdsaftalen," siger Britta Brix Madsen, der er ældre- og sundhedschef i Langeland Kommune, til NB-Økonomi. "Det er svært at få medarbejdere frikøbt til at finde ud af, hvordan man gør det her."

Hun tilføjer, at selvom man havde pengene, ville det have været svært alligevel, fordi der er så store rekrutteringsudfordringer i ældresektoren.

Pengene skal blive på velfærdsområdet

Velfærdsaftalen stillede som krav, at man ikke måtte fjerne penge fra området til et andet, hvis man fandt besparelser. Pengene skal blive inden for det område, som er blevet frisat. Det betyder ikke, at man ikke må effektivisere på for eksempel skoleområdet, men de penge skal så bruges til noget andet på skoleområdet.

"Den aftale vi har med velfærdsaftalen betyder, at vi ikke må trække penge ud af skoleområdet i de tre år, vi er frisat og bruge pengene på andre områder. Vi må godt lave effektiviseringer, men pengene skal blive på skoleområdet i Holbæk Kommune," siger Lene Magnussen.

Derfor kan brugerne dog godt opleve konkrete besparelser i kommunen på skoleområdet. Det kan for eksempel skyldes, at flere børn kommer i specialtilbud end tidligere. Det vil gå fra det område, som mange kommuner kalder "normalområdet". Men samlet set kommer der ikke færre penge til skoleområdet i Holbæk..

I Langeland Kommune kunne de dog ikke skrive under på den del af aftalen, da de har stået over for nogle besparelser, som skulle effektueres. Derfor bliver effektiviseringerne brugt som reelle besparelser frem for at styrke andre områder, som de har mulighed for i Holbæk Kommune.

"Der blev allerede sagt ved indgåelse af velfærdsaftalen fra borgmesteren og kommunaldirektøren, at den del med, at besparelser og effektiviseringer skulle blive i enhederne, kunne vi ikke leve op til. Vi har nogle andre økonomiske udfordringer, der gør, at det kan vi ikke," forklarer Britta Brix Madsen, der er ældre- og sundhedschef i Langeland Kommune.

Kommunen er således både ramt af, at man skal spare på området, og at man ikke fik en pose penge med til at implementere ændringer. Langeland blev frisat på ældreområdet i et frikommuneforsøg.

"Her i 2022 skulle vi spare to millioner kroner ekstra gennem serviceforringelser og to millioner på at lave en ny organisering. I forbindelse med den organisering, vil vi gerne lave faste teams, lidt a la Buurtzorg som inspiration," siger Britta Brix Madsen. "Alle de kommuner vi har snakket med omkring faste teams har fået midler til at iværksætte teams med, det har vi ikke. Vi skal tværtimod prøve at få det til at blive en besparelse. Det er svært."

Kommunerne er alt i alt glade for at være frikommune

I Holbæk Kommune er man trods de lejlighedsvise udfordringer med økonomien dog glade for, at de har kunnet få lov til at blive frikommune. Det har givet dem mulighed for at implementere flere nye ting som for eksempel kortere skoledage og tolærerordninger. Det skrev NB-Kommune om i april.

Mange af tingene kunne kommunerne gøre, før de blev frisat. Men muligheden har gjort, at de rent faktisk fik sat sig ned og fik gjort det.

Udfordringen for Langeland Kommune er, at de hverken har tiden eller økonomien til at få sat sig ordentlig ned og få det gjort. Derfor er de nødt til effektivisere for at frigive ressourcer til at få det gjort. Det er en lidt anden situation, som Holbæk står overfor.