Da landets kommunalrødder og embedsmænd deltog i det kommunaløkonomiske topmøde KØF i januar erkendte alle inklusive KL-toppen, at borgmestrene stod foran en usædvanlig stor udfordring, når de i august og september skal fordele de samlede service- og anlægsrammer for 2023 til de enkelte kommuner.

Den vurdering var inden, de russiske tropper rykkede ind i Ukraine og udløste en krig, hvis afledte effekter vil gøre det afgørende sværere for borgmestrene at blive enige.

Forklaringen er meget enkelt, at de store investeringer i forsvaret fik et bredt flertal i Folketinget til at hæve forsvarsudgifterne med en halv procent af BNP. Umiddelbart blev den forhøjelse finansieret ved en forhøjelse af underskudsgrænsen i budgetloven med en halv procent.

Minus en halv procent plus en halv procent af BNP giver et rundt nul, og dermed skulle den manøvre egentligt slet ikke påvirke det økonomiske råderum. Men så enkelt er det ikke helt i politik.

Ikke mindst regeringen og dens støttepartier havde i længere tid flirtet med tanken om, at et overforbrug af råderum de seneste år kunne løses ved at lempe på underskudsgrænsen. Men da forsvaret pludseligt tvang Folketinget til at bruge det ekstra råderum gennem en lempelse af underskudsgrænsen på forsvaret, så er det nu givet, at de seneste års overforbrug vil tvinge regeringen og Folketinget til økonomisk Smalhans på serviceområdet de kommende år.

Regeringen har lovet kommunerne dækning for demografi

Regeringen har politisk bundet sig til masten med sit løfte om at kompensere kommuner og regionerne for det stigende antal børn og ældre. - det såkaldte demografiske træk. Selvom den endelige befolkningsprognose først kommer i maj, så ventes det at være cirka 1,2 milliarder kroner for 2023.

Men derudover bliver det svært for kommunerne at få hævet servicerammen yderligere på grund af det manglende råderum. Der kan godt nok komme et midlertidigt løft på grund af flygtningene fra Ukraine, men det vil i bedste fald opveje kommunerne faktiske ekstraudgifter.

Dermed kan det ende med en vækst i servicerammen eksklusive udgifter til ukrainerne på noget under 0,5 procent.

Selv om det i de store træskolængder ikke er så meget forskellig fra udgangspunktet for den faseopdelte budgetproces i efteråret 2021 (altså for 2022-budgettet), så er der en vigtig forskel.

Kommunerne kom ud af 2020 regnskabsåret med store mindreforbrug, og dermed var deres indflyvningshøjde til 2021 lav. Derfor var det oplevede udgiftspres i sommeren 2021 relativt lavt.

I år vil situationen efter alt at dømme være den stik modsatte. Forklaringen er, at kommunerne på trods af en lav indflyvnings højde til 2021 endte med at overskride servicerammen på grund af en kraftig vækst i udgifterne igennem år.

Selvom overskridelsen næppe udløser sanktioner på grund corona, så er der frygt for, at kommunerne er kommet ind i 2022 med en flyvehøjde, som i værste fald er i overkanten af det tilladelige for hele året. Derfor er der en stor risiko for, at en række kommuner vil opleve et voldsomt udgiftspres hen igennem andet kvartal, og det vil traditionelt give et øget pres på servicerammerne i budgetterne for 2023.

Likviditetstallene har vist, at langt størstedelen af kommunerne har mere end rigeligt med penge i kommunekassen til at finansiere de øgede udgifter, og det vil også øge presset fra de enkelte kommuner på at få øget deres serviceramme.

Anlæg kan blive endnu værre

Striden om anlægsrammerne så allerede i januar ud til at blive endnu hårdere end i 2021, hvor de første udmeldinger på anlæg lå 4,3 milliarder kroner over anlægsrammen på 19,9 milliarder kroner.

Her er udviklingen om muligt skredet endnu mere end på serviceområdet.

Først og fremmest meddelte finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i går, at kommunernes anlægsramme skal beskæres for at skabe plads i økonomien til fremrykningen af den grønne omstilling og omlægning af varmeforsyningen i ikke mindre end 400.000 husstande.

Wammen satte ikke beløb på nedskæringen, men lagde ikke skjul på, at den grønne omstilling har "absolut største prioritet".

Set i lyset af, at Wammen skal finde kapacitet til årlige ekstra grønne investeringer på 20 måske 30 milliarder kroner, og at byggeindustrien er på det yderste af sin kapacitetsgrænse, så peger det på en markant nedskæring i servicerammen.

Derudover har mange kommunerne siden KØF måtte erkende, at de stigende anlægspriser har tvunget dem til at udskyde planlagte anlægsopgaver fra 2022 til 2023 i håb om, at de her kunne få en større anlægsramme.

Endelig vil regeringen forpligte kommunerne til at omlægge varmeforsyningen i deres egne bygninger fra gas til fjernvarme eller varmepumper.

Udsigt til aftale om økonomiske rammer er blevet endnu dårligere

Det samlede billede er derfor, at KL-bestyrelsens opgave med at samle borgmestrene om en fælles aftale om fordelingen af service- og anlægsrammerne for 2023 om muligt er blevet markant sværere de seneste måneder. Både på grund af krigen i Ukraine og på grund af en række andre forhold.

Umiddelbart ser det meget sort ud, men KL-toppens bedste chance for at nå i mål er, at et sammenbrud ikke alene kan udløse sanktioner fra staten, men også på selv kort sigt medføre alvorlige indgreb i det kommunale selvstyre.