
Patienter bliver udskrevet hurtigere og hurtigere fra hospitalerne. Derfor står kommunerne med store sundhedsfaglige plejeopgaver i form af genoptræning, sundhedsbehandling, medicinering mv. Men kommunerne gør det ikke ensartet, da det ikke er defineret, hvad de egentlig skal gøre. Nu kræver flere organisationer en kvalitetsplan i sundhedsreformen. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Sundhedstopmøde: Christiansborg skal få styr på service- og sundhedslov
Kommunerne tolker ikke service- og sundhedsloven ensartet. Det er derfor et postnummerlotteri, hvad borgerne får af hjælp, efter de bliver udskrevet fra et hospital. Det skal Folketinget få styr på i sundhedsreformen, siger flere centrale aktører.
Udgivet: 05/04/2022
Der skal styr på tolkningen af både service- og sundhedsloven. Ellers bliver det helt tilfældigt, hvad du får af service i kommunerne, når du bliver udskrevet fra hospitalet. Det kan kun løses ét sted. Det er på Christiansborg.
Det stod klart efter et topmøde om sundhed, som blev afholdt i går (mandag) i et samarbejde mellem KL, FOA, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen.
Den kommende sundhedsreform skal sikre en national kvalitetsplan, så der er en ensartet behandlingskvalitet i hele landet. Det var det altoverskyggende budskab til topmødet.
"Lige i øjeblikket kan jeg se, at der er flere patientforeninger, der lobbyer for, at plejehjemspladser bør ligge under sundhedsloven, fordi man er så syg i dag, når du er på et plejehjem. Det er første kandidat, tænker jeg, til at blive placeret under sundhedsloven," fortæller Sidsel Vinge, der er konsulent og tidligere projektchef hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
"En del af pladserne er i dag under sundhedsloven. For hvis kommunerne har valgt - og det vælger de fuldstændig frit - at kalde nogle af dem akutpladser, så hører det helt automatisk under sundhedsloven. Det er en fritvalgsting i øjeblikket," fortæller Sidsel Vinge.
Uheldigt økonomisk incitament kan drive nogle kommuner på sundhedsområdet
Sidsel Vinge forklarer, hvad forskellen betyder for borgerne. Det kan have store økonomiske konsekvenser for borgeren, alt efter om kommunen beslutter, at man hører under service- eller sundhedsloven. Især hvis man har en lav indkomst som for eksempel en folkepensionist.
"Hvis du er på en plads, hvor du er visiteret efter serviceloven, så må kommunen opkræve betaling for mad og linnedvask. Hvis der står akutplads, så må kommunen ikke opkræve betaling," siger Sidsel Vinge.
Kommunerne har dermed et uheldigt økonomisk incitament til at visitere efter serviceloven i stedet for sundhedsloven. Problemet er, at der ikke er nogen klar definition i loven, og derfor tolker kommunerne lovene forskelligt.
Derudover er der heller ikke styr på finansieringen til kommunerne på sundhedsområdet, hvor dette bliver et større og større problem. Det skyldes blandt andet opgaveglidning fra regionerne over i kommunerne, hvor kommunerne står med en større sundhedsopgave end tidligere, fordi hospitalerne udskriver patienterne langt hurtigere. Derudover kommer der flere ældre og flere borgere på det specialiserede socialområde.
KL vil have styr på kortlægningen af opgaverne, så ressourcerne følger opgaven
Det er helt afgørende at få styr på en kvalitetsplan, hvor det er defineret, hvem der tager sig af hvilke opgaver. Det slår ny formanden for KL fast:
"Det der med centralt at blive enige om, hvem der gør hvad, det er vigtigt, fordi når opgaven så kommer, så følger ressourcerne også med opgaven," fortæller Martin Damm (V), der er formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune til NB-Økonomi.
Som det er lige nu, der vælter sundhedsopgaverne over på kommunerne fra regionerne. Men det er ikke defineret, hvordan de egentlig skal håndtere dem sundhedsfagligt, og hvordan det skal finansieres. Det betyder, at hver kommune er overladt til sig selv at opfinde den dybe tallerken.
"Hele idéen er, at hvis du laver en plan for sundhedsvæsenet, så følger ressourcerne også med derhen, hvor opgaverne, de skal løses. Lige nu så har kommunerne i årrække bare løst nogle opgaver, uden at få penge til dem. I øvrigt er de penge taget fra alle andre områder, det kan vi jo ikke blive ved med," siger Martin Damm.
Udover det presser økonomien i kommunerne, giver en række direkte problemer for borgeren, som beskrevet, så giver det også medarbejderne ondt i maven. For det er heller ikke klart for dem, hvordan de skal håndtere og prioritere de sundhedsfaglige opgaver. Reelt kan det blive sosu-assistenten, der står med opgave hos de ældre, som egentlig burde blive varetaget af en sygeplejerske eller læge.
Fagforbundet FOA var også til stede ved arrangementet, da forbundet har mange medlemmer blandt sygeplejersker, sosu'er og andre medarbejdere, der tager sig af sundhedsopgaver i blandt andet kommuner.
Torben Hollmann, der er sektorformand hos fagforbundet FOA, henvendte sig direkte til folketingspolitikerne og borgmestrene i lokalet med en klar opfordring om at få defineret opgaverne tydeligt, så det er ikke er FOAs medlemmer, der skal stå og definere, hvad der hører under henholdsvis service- og sundhedsloven:
"Der skal være enorme skarpe forventninger til, hvad kommunerne skal løse, og så skal det prioriteres, hvad vi skal løse i det danske sundhedsvæsen. Det bliver vi simpelthen nødt til. Vi vil gerne hjælpe, men det er i sidste ende jeres ansvar," sagde Torben Holmann fra talerstolen:
"Det vil vi simpelthen ikke stå at gøre. Det kan vi ikke, for så går vi hjem med ondt i maven. Det er simpelthen ikke rimeligt, at vi tager jeres beslutninger."
Sidst opdateret: 05/04/2022 - 13:26
Temaer: Kommuneøkonomi
Emner: sundhed







































