Andelen af unge med psykisk sygdom, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, varierer mellem kommunerne fra 55 procent til 82 procent, viser nye tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

Rapporten undersøger afslutningsårgangene i folkeskolen fra 2016 til 2019 og måler, hvor høj en andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter at have afsluttet 9. klasse. På landsplan er det 66 procent af eleverne med en psykisk sygdom, der er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 90 procent af eleverne, der ikke har en psykisk sygdom.

Rapporten definerer psykisk sygdom som, at eleven har haft mindst én kontakt til psykiatrisk speciale eller mindst to kontakter til somatisk speciale, hvor der er registreret en psykiatrisk aktionsdiagnose.

Generelt er det de mest velhavende kommuner nord for København, hvor flest unge med en psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse, mens de laveste andele ligger især i Østjylland og en række yderkommuner.

Dragør er topscoreren, hvor hele 82 procent af de unge med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse, mens Langeland Kommune ligger helt i bund på blot 55 procent.

Rapporten har set på, om en del af forklaringen kan findes i andelen af elever, der modtager såkaldt segregeret specialundervisning målrettet eleverne med psykisk sygdom. Her finder rapporten dog ikke noget klart svar på, om specialundervisningen hjælper flere til at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Også store forskelle, når man renser for rammevilkår

Når man renser for kommunernes rammevilkår er der stadig stor forskel på, hvor høj en andel af eleverne med psykisk sygdom, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Her scorer Langeland igen lavest, hvor man klarer sig 6,3 procentpoint dårligere end forventet, mens Dragør klarer sig 6,3 procentpoint bedre end forventet.

Korrigeringen for rammevilkårerne giver den såkaldte benchmarkingindikator, som viser forskellen i procentpoint mellem den forventede andel af elever med psykisk sygdom der er i gang med en ungdomsuddannelse og den faktiske andel.

Den forventede andel er beregnet med udgangspunkt i en lang række socioøkonomiske og demografiske forhold i kommunerne.

Herunder kan du se Benchmarkingindikatoren for hver kommune.