Vejen er banet for et helt ekstraordinært milliardtilskud til 60-70 kommuner i kølvandet på flygtningestrømmen fra Ukraine, efter regeringen over for NB-Økonomi afviser et ekstraordinært indgreb i den kommunale udligning, som det skete i 1995.

"Regeringen har ingen planer om at ændre på udligningsreglerne. Udligningen baserer sig på Danmarks Statistiks befolkningsprognose, hvis kommunerne vælger statsgaranti. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om den vælger at budgettere med den budgetsikkerhed, der ligger i statsgarantien," skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en mail til NB-Økonomi.

Meldingen er bemærkelsesværdig, fordi den vil udløse et helt ekstraordinært milliardtilskud til kommunerne, hvis de ukrainske flygtninge stadig er i Danmark første januar 2023.

Selvom det næppe har været tanken, at kommunerne på den måde skulle kunne få et ekstraordinært tilskud fra staten på grund af en pludselig vækst i folketallet, så vælger regeringen at lade kommunerne få det, som de skal have ifølge den gældende lov.

I 1995 fremrykkede man udlændingeudligning

I forbindelse med at man indførte statsgarantien i den kommunale udligning med virkning fra udligningsåret 1996, var man ifølge lovens bemærkninger opmærksomme på, at kommunerne netop i 1995 ville modtage en stor del af de 20.000 bosniske flygtninge fra asylsystemet. De tal ville dermed indgå i kommunens folketal ved starten af 1996.

De bosniske flygtninge indgik imidlertid ikke i prognosen for kommunernes folketal, men det fremgår ikke af lovens bemærkninger, hvilke overvejelser det har givet anledning til.

Man valgte dog ekstraordinært at fremrykke opgørelsen af udlændinge, som udløste den særlige udlændingeudligning. Det betød imidlertid også, at de kommuner som skulle betale (det skete dengang efter beskatningsgrundlag) også fik fremrykket deres betaling.

Da Danmark modtog 21.000 flygtninge i 2015 blev de indregnet i de kommende års prognoser or folketallene i kommunerne, fordi Danmarks Statistik ændrede metoden i 2016, så det udmeldte antal flygtninge til kommunerne begyndte at indgå i tallene.

Men situationen med de ukrainske flygtninge er anderledes, fordi de ikke opholder sig i asylsystemet ret længe, og derfor kommer så hurtigt ud i kommunerne, at de ikke kan nå at indgå i befolkningsprognosen.

Derudover skal Danmarks Statistik offentliggøre sin prognose midt i maj, og på det tidspunkt vil det både være usikkert hvor mange der kommer, og hvor længe de bliver i Danmark.

Hvis der som ventet kommer et meget stort antal ukrainerne og de ender med at blive i Danmark til efter nytår, så vil der uundgåeligt opstå en historisk stor forskel mellem befolkningsprognosen - som den statsgaranterede udligning er beregnet efter - og det faktisk folketal, som kommunerne kan få udligning efter ved selvbudgettering.

Og så må staten punge ud med et milliardbeløb. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.