Mens Horsens kommune kan se frem til op imod 100 millioner kroner ekstra i tilskud og udligning i 2023, hvis 100.000 ukrainske flygtninge bliver i Danmark til efter nytår, så kan Kolding mod syd se frem til noget, der ligner et rundt nul.

Set på landsplan vil den økonomiske gevinst fra et stigende antal indbyggere på grund af flygtningekrisen også blive meget skævt fordelt. Mens 60-70 kommuner kan se frem til en samlet gevinst på op imod 2,5 milliarder kroner, så kan de resterende kommuner se frem til et minimalt beløb eller slet ingenting.

De 60-70 kommuner kan få pengene ved at selvbudgettere i budget 2023 og dermed få gevinst af det stigende antal borgere, som vil blive resultatet, hvis ukrainerne bliver i Danmark til efter tælledag første januar.

Pengene kommer - som du kan læse i en særskilt artikel - stik imod sædvane ikke fra de øvrige kommuner, men derimod fra staten. Derfor vil de resterende kommuner ikke lide et egentligt tab, men derimod blot gå glip af muligheden for en stor gevinst.

Analysen er udarbejdet ud fra en præmis om 60.000 ukrainske flygtninge, hvilket ud fra modelberegningen vil give kommunerne en samlet gevinst på knap 1,5 milliarder kroner. Dermed vil kommunerne formentligt få over 2,5 milliarder kroner ved 100.000 flygtninge.

Tallene på nedenstående kort viser effekten ved 60.000 flygtninge, som er fordelt efter den udmeldte fordeling ved 20.000 flygtninge.

Det er vigtigt at læse nedenstående tal med det forbehold, at vi af metodemæssige årsager har beregnet dem på basis af 2022-udligningstal, ligesom vi ligeledes af metodemæssige årsager har indregnet den befolkningsvækst ud over statsgarantien, som i 2022 kom fra alle andre kilder end ukrainske flygtninge.

Særligt for Hillerød, Horsens, Vejle, Lyngby-Taarbæk, HøjeTaastrup, Silkeborg, Holbæk, Randers, Svendborg, Næstved, Egedal og Slagelse fylder den øvrige befolkningsvækst en stor del af gevinsten.

Tallene skal derfor ikke ses som en prognose, men derimod som en analyse, der giver et fingerpeg om den meget skæve fordeling, samt hvilke kommuner der står til plus og minus.

Alle tal er beregnet på et nyt værktøj fra dataproces til analyse af effekterne ved selvbudgettering.

Sådan har vi gjort:

Analysen er lavet ud fra den forudsætning, at der kommer 60.000 ukrainske flygtninge, som beregningsteknisk er fordelt med 16,67 procent 0-5 årige, 50 procent 6-16 årige og 6,7 procent i hver af aldersgrupperne 25-29 årige, 30-34 årige, 35-39 årige, 40-44 årige og 45-49 årige.

Vi har forudsat at hver ukrainske flygtninge, hvoraf ⅔ i denne antagelse er børn, vil påvirke beskatningsgrundlaget med 50.000 kroner svarende til at hver voksen tjener cirka 180.000 kroner.

I lyset af regeringens seneste forventning om 100.000 ukrainske flygtninge har vi i artiklerne omregnet resultaterne for 60.000 til de 100.000.

Vi har baseret analysen på den forudsætning, at Danmarks Statistik ikke indregner nogen af de 100.000 flygtninge i befolkningsprognosen der udkommer midt i maj, og som danner baggrund for den statsgaranterede kommunale udligning.

Derudover har vi beregningsteknisk forudsat, at alle kommuner med større folketal end i befolkningsprognosen ville vælge at selvbudgettere.

Udligningseffekten er beregnet i nyt værktøj, som analysefirmaet Dataproces har udarbejdet til beregning af effekten af selvbudgettering.

Af beregningstekniske årsager har vi beregnet tallene ud, hvordan effekten ville have været, hvis de 100.000 ukrainere var kommet i 2022. Ligeledes af beregningstekniske årsager har vi forudsat at kommuner med positivt afvigelse på den øvrige befolkning havde selvbudgetteret i 2022.

Analysen af effekten af et afvigende folketal er meget følsom overfor en række parametre, og derfor er det vigtigt at læse analysen som en illustration af, hvor store tilskud 100.000 ekstra ukrainske flygtninge kan udløse, og hvor forskelligt det kan påvirke kommunernes økonomi.

For at få et mere præcist billede for den enkelte kommune er det nødvendigt at have mere detaljerede data for antal, aldersfordeling og indkomster. Ligeledes er det vigtigt at få de præcise detaljer i det tilfælde, at Danmarks Statistik vælger at indregne de ukrainske flygtninge helt eller delvist i folketalsprognosen.

Tilføjelse: Tirsdag 29.3. 2020 kl 14.52: Listen over kommuner, hvor øvrige befolkningsvækst fylder en del er udvidet til alle kommuner med en underliggende befolkningsvækst i forhold til prognosen i 2022 på over 500 borgere.