En af landets førende eksperter i kommunal udligning og projektchef i VIVE Niels Jørgen Mau Pedersen mener ikke, at den store omfordeling mellem kommunerne, som NB-Økonomi i dag bringer en analyse af, for alvor udfordrer velvilligheden til at betale sin skat i nogle af landets mest velhavende kommuner.

"Når man lader det (den kommunale service, red.) køre via den kommunale sektor eller offentlige sektor, som man har finansieret på en bestemt måde, så har man også købt den omfordeling, der ligger i det," siger projektchefen i VIVE.

Alligevel mener han godt, at der kan være nogle elementer af den omfattende omfordeling, som borgerne kan studse over.

"Helt skåret ud i pap, så er en daginstitutionsplads samtidig dyrere for gennemsnitsborgerne i Gentofte end den er i Lolland, og det kan nogen måske opfatte som lidt provokerende, hvis man nu betragter kommunal service som en form for vare, som man så at sige køber via sin skat," siger han.

Skatteprocenter er vigtigere end skattekroner

Han mener dog, at det er vigtigt at huske på, at udligning som udgangspunkt handler om at sikre en lige skatteprocent og ikke en lige skattebetaling.

"Vi siger jo sædvanligvis, når vi snakker om formålet med udligning, at det er at sikre en sammenhæng mellem skatteprocenten og serviceniveauet. Vi siger jo netop ikke mellem kroner og serviceniveauet. Så derved har vi købt præmissen om, at prisen for service ikke udtrykkes i kroner men i procenter."

Det er hans kollega, Kurt Houlberg, som er forskningsprofessor i VIVE, enig i.

“Udligningsreformen handlede blandt andet om at man ville skabe større lighed i skatteprocenter. Når borgerne i Gentofte betaler mere i kommunal skat pr. indbygger end på Lolland, så er det ikke fordi skatteprocenten er højere, men fordi borgernes indkomster er højere.", siger Kurt Houlberg. "Tværtimod er skatteprocenten noget lavere i Gentofte end på Lolland. Pointen er, at når man i udligningssammenhængtaler om lighed i skattebetaling, så bør det være skatteprocenterne, man diskuterer, og ikke den samlede skattebetaling i hver enkelt kommune," siger han.

Samtidig argumenterer Kurt Houlberg for, at serviceudgifter i sig selv ikke er et særlig godt mål for den service, som borgerne oplever at få.

“Store serviceudgifter er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er et højt serviceniveau i en kommune, fordi serviceudgifterne i vid udstrækning afhænger af, hvor store udgiftsbehovene er i en kommune," siger han, og uddyber:

“Borgerne i Gentofte har for eksempel en anden aldersprofil og er mere ressourcestærke end borgerne på Lolland, og det vil sige, at selvom der bliver brugt færre serviceudgifter pr. indbygger i Gentofte, så får borgerne, der modtager service, formentlig en bedre service”.

Derfor mener Kurt Houlberg grundlæggende ikke, at man kan bruge sammenligningen af serviceudgifter og skattebetaling som argument for, hvorfor nogle kommuner skal have mere eller mindre service.

“Jeg synes faktisk ikke man kan bruge en sammenligning af serviceudgifter og skattebetaling pr. indbygger til noget. På den ene side siger det ikke noget om, hvor stor skatteprocenten er, og på den anden side ikke siger noget om, hvor meget service man får i kommunen fordi serviceudgifterne - når der ikke er taget højde for udgiftsbehovet - ikke er et godt mål for serviceniveauet i kommunen," siger Kurt Houlberg.

Kan afføde diskussion af størrelsen på den offentlige sektor

Selvom Niels Jørgen Mau Pedersen ikke mener, at der er den store utilfredshed med omfordelingen, som situationen er i dag, så vurderer han, at man alligevel skal tænke på, hvad det kan betyde, hvis omfordelingen mellem kommunerne fortsætter med at stige.

"De fleste køber jo nok i høj grad det fordelingsmæssige, men hvis det bliver alt for dyrt for Gentofte-borgeren, så kunne man jo godt få den her diskussion af, om den offentlige sektor er blevet for stor. For så kunne Gentofte-borgeren måske efterhånden indse, at det var meget billigere for vedkommende at gå ud og købe eksempelvis en daginstitutionsplads helt udenom den offentlige sektor," siger han.

Det hænger især sammen med, at det på det kommunale område er mere tydeligt, hvad man får for sin skattepenge, og derfor kan man være mere tilbøjelig til at se den kommunale service som en vare.

"Det er ligesom særlig tydeligt på det kommunale område, fordi der opfatter borgeren i nogen grad, at man køber en vare eller en ydelse med sin skat på en anden måde, end når det er på det statslige område," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.