"Det vil jeg ikke turde bruge som argument ved fordelingen af servicerammen."

Så klar er meldingen fra borgmesteren i Hørsholm Morten Slotved (K). NB-Økonomi har spurgt ham, om det bør indgå i diskussionen om fordelingen af servicerammen, at borgerne i en række nordsjællandske kommuner kun får lige godt og vel halvdelen af deres skattebetaling retur som service. I Hørsholm får borgerne i gennemsnit 65 procent af deres skattebetaling retur som service.

"Det ville bare give et ramaskrig i hele KL-systemet, hvis man forsøgte at fremføre sådan en holdning. Jeg tror, det, vi vil sige, er, at vi har et stort ældrepres. Vi ligner mere en ø-kommune, når man ser på demografien, og da vil jeg gå ud og sige, at det er vores udfordring," siger Slotved.

Han mener samtidig, det bør indgå, at det er dyrere at drive kommunal service i hovedstadsområdet blandt andet, fordi det er dyrere at drive ejendomme. Men også fordi det eksempelvis er sværere at finde dagplejemødre.

I nabokommunen Rudersdal får borgerne i gennemsnit 69 procent af deres skattebetaling retur som service. Her mener Jens Ive, gruppeformand og tidligere borgmester gennem ni år, at det bør indgå i diskussionen om fordelingen af servicerammen.

"Helt klart. Du kan ikke både sige, at du vil modtage store indtægter fra udligningen, og at du så ikke vil være med til, at dem som betaler gildet også har en oplevelse af, at de får - ikke en luksuriøs - men en okay service," siger Jens Ive.

Han mener derfor, at de kommuner, som fik flere penge ved udligningsreformen, må acceptere, at servicerammerne skal justeres over en årrække.

"Det har jo været en del af den diskussion, som jeg har haft blandt andet med mine fynske kollegaer efter udligningsreformen. Selvom der nu er kommet penge i deres kommunekasser, så er det ikke det samme, som at vi kan overføre hele servicerammen over night. Det betyder jo ikke, at vi andre skal ned i serviceniveau, når vi alle sammen har stået sammen om at lave en nødvendig kapitaltilførsel til de kommuner," siger han.

Fynsk borgmester: Det var jo meningen med udligningsreformen

Assens Kommune skar dramatisk i deres servicereamme i 2018 og 2019 på grund af finansieringsproblemer, men alligevel får borgerne her 109 procent af deres skattebetaling retur som kommunal service.

Men det mener kommunens borgmester Søren Steen Andersen (V) ikke er et argument for, at kommunen skal være tilbageholdende, når borgmestrene skal fordele servicerammen for 2023.

"Man skal jo se på behovet. Se eksempelvis bare på de store forskelle i antallet af anbragte børn i kommunerne. Det er ikke for sjov at bruge penge - det gør vi, fordi der er mange, som har et behov," siger han.

Søren Steen Andersen afviser argumentet fra blandt andet Jens Ive om, at den afledte effekt af udligningsreformen på fordelingen af servicerammerne skal indfases over en længere periode.

"Jeg har hørt fra kommuner, der er bedre stillet end Assens, at nu må vi lige styre os, og at vi må have indfaset de der ekstra midler i rammerne hen over tre fire år. Så kan man jo bare spørge de folketingspolitikere, som har givet os mere i udligning: Hvad var meningen med det, hvis vi ikke må bruge pengene?," siger Søren Steen Andersen.