En betydelig del af effekterne af udligningsreformen står nu til at blive rullet tilbage, når Folketinget i morgen torsdag 2. behandler et forslag om at sætte den kommunale dækningsafgift op med omtrent 800 millioner kroner.

Det kommer store bykommuner til gavn, men kommer til at koste dyrt for yder- og landkommuner. Det skyldes, at når de 34 kommuner, der opkræver dækningsafgift i 2022 får et merprovenu på omtrent 800 millioner kroner, så nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende.

Nedsættelsen i kommunernes bloktilskud rammer kommunerne ligeligt efter indbyggertal, men gevinsten af de øgede dækningsafgifter lander i lommen på kommunerne, der opkræver dækningsafgift.

Det betyder, at en gennemsnitskommune vil miste otte millioner kroner i bloktilskud, mens en gennemsnitlig kommune, der opkræver dækningsafgift, vil få en gevinst på omtrent 16 millioner efter modregningen i bloktilskud.

Dækningsafgift bliver ikke indregnet i den kommunale udligning, og derfor vil indtægterne og effekten på bloktilskuddet slå fuldt igennem for de enkelte kommune.

Set i sammenhæng med udligningsreformen er interessant, at det lovforslaget fra regeringen i overvejende er de kommuner, der tabte på udligningsreformen, der nu får en gevinst ved den forøgede dækningsafgift.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Høringer rykker ikke ved effekten

Selvom flere aktører - herunder Dansk Erhverv, Dansk Industri og KL har udtrykt utilfredshed med effekten i en række høringssvar til lovforslaget, så er der ikke noget i Skatteminister Morten Bødskovs (S) kommentarer til høringerne eller ændringsforslag der indikerer, at man bekymrer sig over omfordelingseffekten mellem kommunerne.

I Dansk Industris høringssvar til lovforslaget spørger man bekymret til effekten:

"Set under ét vil en øvelse, hvor forhøjelse af dækningsafgiftsprovenuet helt eller delvis modsvares af et lavere bloktilskud således føre til en omfordeling fra kommuner uden dækningsafgift (primært i provinsen) til kommuner med dækningsafgift (primært København og de øvrige hovedstadskommuner). Dette skyldes, at et reduceret bloktilskud vil ramme alle kommuner, mens det kun er dækningsafgiftskommunerne, der får flere indtægter. Hvis dette er konsekvensen af lovforslaget, forekommer det besynderligt i en tid med fokus på et Danmark i balance. Og det er bekymrende, at beskrivelsen af denne effekt er udeladt af lovbemærkningerne."

Hertil svarer Skatteministeriet, at:

"Indtægten fra dækningsafgift indgår i den samlede fastsættelse af kommunernes bloktilskud sammen med en række andre kommunale indtægter ud fra et princip om, at der skal være balance i kommunernes budgetter."

Dermed deler Skatteministeriet altså ikke bekymringen om, at en forhøjelse af dækningsafgiften kan medføre en betydelig omfordeling mellem kommunerne, som går imod effekten af udligningsreformen.