Da Berlingske tidligere på året kunne fortælle, at Københavns Kommune ikke havde henvist ledige til jobs de sidste to år, fik det store konsekvenser. Kommunens praksis blev ændret, så jobcenteret i langt højere grad anvendte henvisninger, og direktøren for jobcentrene Marianne Sørensen blev fjernet fra sit ansvarsområde.

Nu viser en ny redegørelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at de københavnske politikere ved flere lejligheder selv har godkendt den ellers så udskældte praksis. Samtidigt kan man læse, at Jobcenter København har fulgt nøjagtigt samme praksis, som anvendes i de fleste andre kommuner, hvilket også er i overensstemmelsen med de redskaber, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) anbefaler. Det skriver NB-Beskæftigelse.

At Københavns Jobcenter ikke har henvist ledige til jobs er ikke det samme som, at de ikke har formidlet jobs. I stedet for henvisninger indgik jobcenteret nemlig løsere aftaler med ledige om jobsøgninger gennem samtaler.

Henvisningsredskabet kunne bruges ved en konkret og individuel vurdering, men man anvendte primært aftaler om konkrete jobsøgninger.

Både kontanthjælps- og dagpengemodtagere har derfor indgået aftaler om at søge et givent job i forbindelse med samtalerne. Og de samtaler er der blevet afholdt rigtig mange af. Se tabellen nedenfor.

Tabel over antal jobsamtaler i Jobcenter København 2018-2021

Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens ledelsesinformationssystem, BIFLIS. Set i bilag 1: Eftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens (BIF) praksis i forhold til samtaler. Se forbehold for tabel nederst i artiklen.

Den praksis valgte man at gå væk fra i kølvandet på Berlingskes historier. Her gik man i stedet over til en model, hvor man i langt højere grad anvendte henvisninger og derigennem pålagde de ledige at søge et givent job. Men et flertal i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forkastede den nye model og besluttede at gå tilbage til den gamle praksis.

I den forbindelse sagde Enhedslistens Gyda Heding følgende til NB-Beskæftigelse:

"Det at kunne henvise, give pålæg, det er ikke noget, arbejdsgiverne ønsker. Hvis man giver en henvisning med mulighed for et pålæg, så skal arbejdsgiveren også vende tilbage igen. Og de får måske også umotiverede medarbejdere. Før i tiden – det er det, vi går tilbage til – der matchede man. Man sagde, virksomheden har de her behov, og den arbejdsløse har de her ønsker. Så laver man en kobling mellem de to. Sådan har man formidlet rigtig meget arbejde."

Tidslinje over forløbet med beslutninger om aftaler i samtaler

Figur fra bilag 1: Eftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens (BIF) praksis i forhold til samtaler.

Siden Berlingskes nyhed om de manglende henvisninger har DR Detektor kunne påpege en række fejl ved historien. Eksempelvis havde en række kommuner, som Berlingske havde talt med, ikke forstået, at det var den lovtekniske henvisning og ikke bare en jobformidling, mediet spurgte til.

Læs mere på NB-Beskæftigelse her:

Læs også:

DR's Detektor retter Berlingskes historie om henvisninger

Se bilag 1: Eftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens (BIF) praksis i forhold til samtaler her.

Fakta: Der er medtagede nulstillende samtaler: Jobsamtaler, jobsamtaler med a-kasser, integrationssamtaler, samtale i rehabiliteringsteam, opfølgningssamtaler for sygedagpenge og opfølgningssamtaler for fleksjob ved 2018 og 2019.