Trods en historisk svær proces har alle kommuner nu vedtaget budgetterne for 2022, som under ét lige nøjagtigt holder sig inden for de aftalte rammer med regeringen i økonomiaftalen for 2022.

Det skriver KL i en pressemeddelelse.

Dermed er efterårets store interne slag mellem landets borgmestre endt fredeligt, så kommunerne undgår statslige sanktioner for at overskide de aftalte budgetrammer.

I alt har kommunerne budgetteret med serviceudgifter for omtrent 276 milliarder kroner og anlægsudgifter for cirka 19,8 milliarder kroner.

De samlede service- og anlægsudgifter holder sig derved inden for de økonomiske rammer, som KL aftalte med regeringen i foråret. Også selvom det undervejs så umådelig svært ud at nå i mål.

Historisk svær proces

”Jeg er utrolig glad for, at vi efter en ekstraordinær proces er lykkes med at komme i mål med budgettet for 2022. Vi har i år stået over for en historisk stor udfordring, men kommunerne har i fællesskab taget en svær opgave på sig, og det fortjener stor ros,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i KL's pressemeddelelse.

Han suppleres af KL-næstformand Martin Damm:

”Det har krævet hårde prioriteringer hele raden rundt at komme i mål i år, og alle har måtte bøje sig for at nå hinanden. At det nu er lykkedes, vidner om et stærkt kommunalt sammenhold og en stor opbakning til at overholde de aftaler, vi indgår med regeringen,” siger Martin Damm i pressemeddelelsen.

I de første indmeldinger til KL var kommunerne hele fem milliarder kroner over de aftalte rammer, og det har dermed været en lang, sej kamp for både kommunerne og KL-toppen at få enderne til at mødes, så man undgik sanktioner og bevarede kommunernes og KL's troværdighed over for regeringen.

I sidste ende endte man med at løse budgetkrisen ved, at alle kommuner ekstraordinært skulle finde besparelser på 0,4 procent af budgettet. Det var en løsning, som ingen rigtig var tilfreds med, men de fleste var enige om, at det var den mindst dårlige løsning.

Den store strid skyldtes især, at de kommuner, der har vundet i reformen af den kommunale udligning fra foråret 2020, også vil omsætte den ekstra finansiering til bedre service eller højere anlægsbudgetter. Omvendt vil de kommuner, der tabte på udligning, ikke skære i hverken service eller anlæg. Derfor er der en udbredt frygt for, at udligningsslagsmålet er flyttet fra Christiansborg til KL-huset.

Processen skal gentænkes

For at undgå et lignende forløb til næste år, lægger KL op til at gentænke den såkaldte faseopdelte budgetproces, hvor kommunerne koordinerer budgetterne for at komme i mål i forhold til økonomiaftalen med regeringen.

”Vi har i borgmesterkredsen givet hinanden håndslag på, at der skal findes en ny proces, og den diskussion skal i gang umiddelbart efter valget. Det er afgørende, at alle kommuner oplever, at processen sker på en ordentlig måde,” siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen.

”Det, der er på spil her, er kommunernes frihed. Hvis vi gerne vil bevare den fleksibilitet og indflydelse, som vi har via vores samarbejde med regeringen i dag, så skal vi kunne overholde de aftaler, vi indgår. Derfor vil vi nu fra KL’s side lægge os i selen for at finde en model, alle kan se sig selv i,” siger Martin Damm.

Både Jacob Bundsgaard og Martin Damm giver over for NB-Økonomi udtryk for, at det kan blive svært og kompliceret at finde en ny model for den faseopdelte budgetproces.

De endelige budgettal for 2022 for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar.