Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune, tvivler på, om KL skulle have indgået økonomiaftale med regeringen, da hun ikke mener, at regeringen står skulder ved skulder med kommunerne, når det angår kritikken af aftalen.

Helt konkret er der afsat 1,4 mia. kr. i økonomiaftalen for 2022, men det skal både dække den stigende demografi af ældre, men også det specialiserede handicapområde. Det er de fleste kommuner enige om, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor kræver det benhårde prioriteringer i budgetforhandlingerne for 2022, som også er skrevet ind i økonomiaftalen. Mens kommunerne overholder deres del af aftalen om at stå på mål for de hårde prioriteringer, så mener Benedikte Kiær, at regeringen løber fra det ansvar:

"Vi står i, at regeringen slår ud med hånden og siger, at nu har de sikret, at der er penge nok til masser af velfærd ude i kommunerne. Det er bare ikke den virkelighed, vi står i," siger Benedikte Kiær til NB-Økonomi.

NB-Økonomi har tidligere skrevet om, at social- og ældreminister Astrid Krag (S) har udtalt til P1 på DR, at de både har sikret demografi og mere velfærd oven i.

“Nej, med de seneste økonomiaftaler har vi løftet kommunernes økonomi først med 1,7 mia. så med 1,5 og nu med 1,4. Det er til demografien, men det er også mere oveni, så man har mulighed for at udvikle velfærden,” udtalte Astrid Krag.

Men det er netop den slags udtalelser, som Benedikte Kiær er frustreret over. For det skaber et forventningspres for mere velfærd hos borgerne, som reelt ikke kan imødekommes, da der kun er afsat penge til at dække noget af velfærden.

Skarp kritik af KL

Derfor er borgmesteren i Helsingør blevet særligt kritisk overfor KL-formanden Jacob Bundsgaard, fordi hun ikke mener, at han træder godt nok i karakter som repræsentant for kommunerne.

"Her havde det jo været skønt, hvis KL havde talt med en endnu stærkere stemme og virkelig forklaret én gang for alle, at det bare ikke er sådan, at tingene er skruet sammen ude i virkeligheden," siger Benedikte Kiær.

Hun mener, at det er den fælles parti-interesse mellem regeringen og KL-formanden, der står i vejen for at kritisere regeringen fra KLs side:

"Ja, jeg ved ikke, om det er fordi, der sidder en Socialdemokratisk formand, altså nu ved jeg godt, at jeg er en lille smule hård - måske - men jeg synes godt, at man kunne være endnu mere klar i mælet om, hvad sådan en aftale (Økonomiaftale), der er indgået i foråret betyder," siger hun. "Og egentlig burde man nok have overvejet, om man overhovedet burde have indgået en aftale. For vi står lige nu og har gedigne problemer, når det gælder det specialiserede socialområde."

Jacob Bundsgaard mener ikke, at det er korrekt, at han ikke kan kritisere regeringen. Han er blot ikke enig med Benedikte Kiær om, at regeringen har gjort noget galt i forhold til sine udtalelser omkring økonomiaftalen for 2022.

"Jeg hører fra regeringen en anerkendelse af, at kommunerne står med en hård prioritering," siger Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.

Han er enig i med Benedikte Kiær i, at regeringen skal stå på mål for både det sure og det søde. Han er også enig i, at der står i økonomiaftalen, at kommunerne skal foretage nogle hårde prioriteringer, men det føler han også, at regeringen bakker op om.

"Jeg synes generelt, at regeringen har stået på mål for aftalen. Men jeg er sådan set enig i, at man både står på mål for de ting, der er gode, det at vi har fået for demografien, men det er mindst lige så vigtigt at stå på mål for det, der er svært, og det er det på det specialiserede socialområde."

Han afviser, at han forsvarer regeringen, fordi han selv er socialdemokrat:

"Jeg har ikke noget problem med at rejse kritik af regeringen og har gjort det med jævne mellemrum, når jeg synes, at det har været på sin plads. Her synes jeg bare, at det er et generelt problem i Folketinget og ikke noget, der retter sig mod enkeltministre."

Her kommer Jacob Bundsgaard sin borgmesterkollega i Helsingør i møde, men siger, at der kan være et generelt problem med alle partier i Folketinget om, at de ikke vil stå på mål for de mindre gode ting.

"Det er en udfordring i hele Folketinget, som man bør få gjort noget ved," afslutter han.

Vejle og Svendborg vil ikke blande sig

Hverken borgmester i Vejle eller Svendborg vil blande sig i Benedikte Kiærs kritik af KL og Jacob Bundsgaard.

Bo Hansen (S), som er borgmester i Svendborg og deler parti med KL-formanden og regeringen, mener ikke engang, man kan brede kritikken ud til hele Folketinget, sådan som Jacob Bundsgaard gør.

"Det er jo politik," siger han. "På samme måde som jeg presser staten for infrastruktur", slår han fast.

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) vil heller ikke blande sig:

"Jeg ønsker ikke at indgå i en diskussion, hvor man bare skyder skylden på hinanden," siger han. "Jeg konstaterer dog, hvad der er ret præcist i min kommune, at vi har ikke fået nogle penge til det specialiserede socialområde, dem har vi selv måtte finde. De fragår jo så noget andet".

Det er netop det specialiserede område, som Benedikte Kiær også mener, at der ikke er afsat midler til, de penge de har fået tildelt via økonomiaftalen går til at dække demografien i Helsingør Kommune. Her mener hun, at det kan dækkes ind:

"Det burde vi nok kunne på ældreområdet, det kommer vi ikke til, når det gælder det specialiserede socialområde. Det bliver jeg desværre nødt til at sige".

I Vejle Kommune arbejder de dog anderledes:

"Vi arbejder slet ikke med demografi i Vejle Kommune. Det er jo en del af hemmeligheden for, at vi har en stabil og en god økonomi," siger borgmesteren i Vejle med henvisning til, at demografi blot er ét styringsredskab, man kan styre økonomien på. "Hvis vi kørte med den automatdemografi, så ville der slet ikke være noget at forhandle om, det ville jo stjæle alle pengene hvert år."

Men han er enig med Benedikte Kiær i, at der ikke kom penge til det specialiserede socialområde.

"Vi har den samme oplevelse som alle andre kommuner, vi er nødt til selv at løse problemerne. For til det der specialiserede socialområde, der kom jo ingen penge. Så hvis regeringen havde sendt nogle penge direkte til det - som de jo havde lovet - så havde vi jo haft ekstra midler i kommunerne til at styrke andre områder".

Jens Ejner Christensen peger på en generel tendens, hvor regeringen gerne vil afsætte noget til nogle borgere, men så er det kommunerne, der står med regningen. Her peger han specifikt på Arne-pensionen, som vil betyde, at man i Vejle er nødt til at skære 20 medarbejdere ned på beskæftigelsesområdet for at finansiere den pensionsordning.