Manglen på arbejdskraft har nu sat sig i servicebranchen

Selvom servicebranchen var et af de steder, hvor coronakrisen ramte hårdest, melder 33 procent af servicevirksomhederne om mangel på arbejdskraft. Udviklingen kan ramme kommunerne.

Udgivet: 29/09/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Efter et særdeles hårdt år for restauranter, hoteller, turistbranchen og flere andre serviceerhverv, er det overordnede billede i servicebranchen nu, at man for første gang i mindst ti år har større mangel på arbejdskraft, end man har mangel på efterspørgsel.

Dermed er det stigende problem med mangel på arbejdskraft ikke længere blot forbeholdt industri-, bygge- og anlægsbranchen, men har også sat sig bredere på arbejdsmarkedet.

Det er ikke blot dårligt nyt for serviceerhvervene, men det kan også ramme kommunerne, fordi det bliver gradvist sværere at skaffe ufaglært arbejdskraft til eksempelvis plejeopgaver og pædagogisk assistance.

Inden coronaen ramte Danmark, var det i februar 2020 14 procent af servicevirksomhederne, der havde mangel på arbejdskraft. For september 2021 er tallet helt oppe på 33 procent.

Dermed er der flere virksomheder i servicebranchen, der er ramt af mangel på arbejdskraft, end der er virksomheder, der er ramt af mangel på efterspørgsel. Det er første gang i de ti år, Danmarks Statistik har opgjort statistikken.

Dermed har den fremadstormende økonomi sat sig på tværs af brancher og sektorer, og det kan meget vel komme til at presse kommunerne til at kæmpe med virksomhederne om de hænder, der er til rådighed.

Problemet med manglende arbejdskraft er særligt stort indenfor restaurations- og hotelbranchen, hvor man ansætter mange ufaglærte. 65 procent af restauranterne mangler arbejdskraft, mens det er hele 82 procent af de danske hoteller, der har problemer med at finde de fornødne hænder.

Sidst opdateret: 29/09/2021 - 12:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]