Københavns Kommune havde ved udgangen af andet kvartal 16.758 kroner mere i kassebeholdning pr. indbygger end gennemsnitskommunen, og det er en historisk stor forskel. Det viser de seneste tal for kommunernes kassebeholdninger opgjort efter kassekreditreglen.

Samtidig er antallet af kommuner med en lav kassebeholdning under 4.000 kroner pr. indbygger faldet fra 22 i 2017 til blot 7 ved udgangen af andet kvartal i år,

Der findes ikke noget klart tal for, hvornår en kommune har en bekymrende lav kassebeholdning blandt andet fordi kommunerne har fået stadig større risici i den daglige drift blandt andet på grund af større kommunale finansiering af overførselsindkomster.

Men der er bred enighed om, at hvis en kommune har 4.000 kroner i kassen pr. indbygger, så har den ikke en udfordring med kassebeholdningen på den korte bane.

De syv kommuner, som i en vis grad er presset af deres kassebeholdninger er Allerød, Lolland, Langeland, Morsø og Aalborg, mens Helsingør og Faxe ligger lige under og derfor næppe har nogen problemer.

Fire hovedstadskommuner skævvrider gennemsnittet

Når man ser på de enkelte kommuners kassebeholdninger målt op mod gennemsnittet, så forvrides tallene af, at fire hovedstadskommuner København, Gladsaxe, Ishøj og Taarnby har en meget høj kassebeholdning over 15.000 kroner pr. indbygger. Ærø er også over 15.000 kr.

Piller man de fem kommuner ud, så er det vægtede gennemsnit for de resterende 93 kommuner en kassebeholdning på 7.425 kr. pr. indbygger, hvilket man kan argumentere for, giver et mere retvisende billede af, hvordan kommunernes kassebeholdninger reelt afviger fra gennemsnittet.