Selvom kommunerne i den indeværende valgperiode har opbygget rekordstor likviditet, så har kommunerne kun i begrænset omfang afdraget på den langfristede gæld. Det viser de endelige tal for kommunernes balancer, som Danmarks Statistik offentliggjorde i dag.

Kommunerne havde ved udgangen af 2020 langfristet gæld for 81,3 milliarder kroner, og det er kun et fald på 5,5 milliarder kroner siden 2017, når man ser bort fra en ny gældspost for de særlige feriepenge, som er kommet ind i regnskabet i 2018 som følge af den nye ferielov.

Kommunernes manglende fokus på at afdrage langfristet gæld betyder, at kommunernes likviditet er fortsat med at stige. Flere økonomer har tidligere peget på, at den rekordstore likviditet kan skabe et politiske pres for at reducere overfinanseringen af kommunerne.

Store forskelle mellem kommunerne

Der er meget store forskelle på, hvor meget langfristet gæld de enkelte kommuner har. Opgjort uden feriepengeforpligtelsen, så lider Furesø Kommune fortsat under Brixtofteskandalen i Farum Kommune, der er en væsentlig forklaring på kommunens langfristede gæld på lidt over 61.000 kroner pr. indbygger.

Modsat kan indbyggerne i Tårnby glæde sig over, at kommunens ikke har så meget som en bøjet 25-øre i langfristet gæld.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For at få et billede af, hvordan udviklingen i den langfristede gæld ser ud i hver kommune fordelt på kr. pr. indbygger i den nuværende valgperiode, altså fra 2017-2020, er følgende konti inkluderet: 9.55.63-9.55.68, 9.55.70-9.55.72 og 9.55.74-79.

Konto 9.55.73: Lønmodtagernes Feriemidler (Frivillig) er ikke inkluderet, da det er en ny konto, og derfor ikke tidligere har optrådt i balancen, da den er oprettet i forbindelse med den nye ferielov i 2019. Da det er udviklingen fra 2017-2020 der er i fokus, er denne ikke medtaget, for at gøre tallene over årrækken sammenlignelige.