Det vil give et kæmpe boost til dansk økonomi, hvis man sænker andelen af ufaglært arbejdskraft med 5,4 procentpoint til det svenske niveau, og både beskæftigelse, BNP og den offentlige saldo ville blive voldsomt styrket, viser en ny analyse foretaget af AE-rådet.

Analysen sætter dermed fokus på den samfundsmæssige gevinst ved at få flere unge i erhvervsuddannelser, som også den nye indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek (S), i både sine bøger og i flere interviews har talt varmt om.

Konkret ser analysen fra AE-rådet på gruppen af 30-34-årige, som har grundskolen som højst gennemførte uddannelse. Her ligger andelen i Danmark på 17,1 procent ifølge analysen. Det er altså cirka hver sjette dansker i aldersgruppen 30-34-år, som alene har en folkeskoleuddannelse.

I vores naboland, Sverige, ligger andelen på blot 11,7 procent, som er 5,4 procentpoint lavere end i Danmark. Analysen har set på, hvad det vil betyde for dansk økonomi, hvis man sænkede andelen af ufaglært arbejdskraft til det svenske niveau, og den andel i stedet fik en faglært uddannelse.

Her er effekterne ganske betydelige. Som nedenstående tabel viser, vil beskæftigelsen stige med 27.800, BNP vil stige med 25,7 milliarder, og den offentlige saldo vil blive styrket med 6,5 milliarder.

Langsigtet effekt

Fordi rapporten specifikt ser på uddannelse til den enkelte årgang fra og med 2021, så vil det tage lang tid, før de store effekter for alvor slår igennem. Man vil først se den fulde effekt i 2063, når de som er 30 år går på pension.

Derfor er det en særdeles langsigtet effekt, som analysen ser på. Men også på mellemlang sigt vil det have en mærkbar effekt, og allerede i 2040 vil halvdelen af effekten på beskæftigelsen og BNP have slået igennem, hvor 14.000 flere forventes at være i arbejde, mens BNP vil styrkes med 12,4 milliarder.

Analysen regner desuden med et frafald fra faguddannelserne på omkring 50 procent, så hvis man samtidig kunne formå at fastholde de ufaglærte på uddannelserne, ville effekterne blive endnu større.

Ufaglærte har stadigt dårligere vilkår

Nedbringelsen af andelen af ufaglærte er en vigtig parameter for beskæftigelsen, og alt tyder på, at det bliver stadigt sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden uddannelse.

Coronakrisen har vist, at selvom flere i løbet af 2020 kom i beskæftigelse efter et stort fald i marts, april og maj, så er der lige nu et meget stort antal langtidsledige. Cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted, siger i en pressemeddelelse, at det i høj grad skyldes, at de langtidsledige ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Med andre ord er det altså væsentligt sværere for ufaglærte at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en periode med ledighed. Samtidig bidrager en stigende automatisering til, at efterspørgslen for ufaglært arbejdskraft falder i mange brancher.

I en rapport fra de økonomiske vismænd fra efteråret 2018, så man med bekymrede øjne på tendenserne omkring ufaglært arbejdskraft, og understregede kraftigt vigtigheden af, at man ser alvorligt på området. Blandt andet fandt rapporten, at antallet af ufaglærte som langvarigt offentligt forsørgede er steget væsentligt siden årtusindeskiftet.

Vismændene fandt i samme omgang, at de ufaglærte i stigende grad får svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og så bekymret på, at seks ud af ti børn af ufaglærte også selv ender som ufaglærte.