Næsten hver tredje kommuner kan komme i klemme, hvis der kommer et pludseligt og kraftigt stød i ledigheden. Årsagen er, at det nye udligningssystem kun i meget begrænset omfang dækker en kraftig lokal stigning i antallet af forsikrede.

En opgørelse foretaget af NB-Økonomi viser, at der i mange kommuner ikke er den nødvendige likviditet til at modstå en stor lokal stigning i antallet af forsikrede ledige, hvis ikke de kommer hurtigt tilbage i arbejde.

Værst står det til i Aalborg Kommune, hvor man med en likviditet på bare 2.428 kroner per indbygger og et relativt stort antal forsikrede ledige vil rammes meget hårdt af en stigning i forsikrede ledige, der ligger over landsgennemsnittet.

Forestiller man sig, at kommunen fik en stigning i antallet af forsikrede ledige, der ligger tre procent over gennemsnittet, vil kommunens likviditet allerede efter et år ligge under 1.000 kroner per indbygger, og allerede i andet år vil kommunen være i underskud på likviditeten.

Helt omvendt står der til i Københavns Kommune, der med en likviditet efter kassekreditreglen på hele 24.262 kroner per indbygger kan modstå store, langvarige udsving i ledigheden, uden man behøver at lave besparelser eller hæve skatten.

Se i tabellen her, hvor godt din kommune er rustet mod et større, langvarigt stød i den lokale ledighed. Her kan du se, hvorfor udligningssystemet kun i stærkt begrænset omfang dækker en lokal ledighedsstigning.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi i Danmarks Statistik AUA01 fundet antallet af forsikringsaktive i hver kommune. Antallet har vi ganget med 0,03 for at finde antallet af forsikrede ledige ved en stigning på tre procent. Det tal har vi ganget med 200.000, som er den årlige kommunale bruttoudgift til en forsikret ledig. Det tal har vi herefter ganget med 0,65, som er den gennemsnitlige kommunale betaling efter statsrefusion.

Fordi vi i dette eksempel ser på langtidsledighed efter et pludseligt stød, har vi lagt en faldende refusionsprocent ind, så vi har ganget med 0,7 i andet år og 0,75 i tredje år. Vi har ikke sat den til 0,8, som er den højeste kommunale betaling, fordi der altid vil være en til- og frastrømning fra ydelsen.

For hver kommune har vi fundet den senest opgjorte likviditet efter kassekreditreglen fra Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Prisen efter tre år for hver kommune har vi fratrukket likviditeten, så vi er tilbage med et likviditetstal tre år efter et pludseligt stød med efterfølgende langtidsledighed.