Et led i aftalen om reformen af den kommunale udligning var, at indkomstskatten under et skulle holdes i ro. Men nu ser det ud til, at der - som følge af reformen - samlet vil komme stigninger i kommunernes indkomstskat.

Det vil udøse en sanktion, som ikke blot rammer de kommuner, som hæver skatten, men på sigt alle kommuner.

Som led i udligningsreform fik kommuner med store tab på udligningen lov til at hæve skatten uden sanktioner svarende til et teknisk beregnet tab. Men mange kommuner har reelt haft et større tab, og derfor søgte de om muligheden for at hæve skatten yderligere.

En række kommuner fik ikke imødekommet deres ønske om en større ramme til skatteforhøjelser, og de ser nu ikke anden udvej end at hæve skatten med sanktioner. Samtidig er både Dragør og Stevns Kommune vanskeligt stillede på økonomien, så de kan også ende med at blive nødsaget til at lave skattestigninger.

En opgørelse foretaget af NB-Økonomi viser, at det kan være op til næsten 180 millioner kroner, som kommunerne vil hæve skatten udover skatterammen. Se rationalet nederst i artiklen.

Samtidig er det ifølge NB-Økonomis oplysninger kun Roskilde og Greve Kommune, der ikke udnytter den fulde ramme, de er blevet tildelt af Social- og Indenrigsministeriet. Det vil i alt frigøre 31,3 millioner til den eventuelle anden runde af ansøgninger til restrammen, som social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), har åbnet for at benytte. Både Roskilde og Greve Kommune har indgået budgetforlig.

Dermed vil de samlede skattestigninger udover skatterammen nedbringes til cirka 150 millioner kroner.

To kategorier af skattestigninger

Den ene type af skattestigninger kommer fra de kommuner, der ikke fik så stor en andel i restrammen, som de gerne ville, og hvor deres ramme til skatteforhøjelser ikke dækker deres tab på overgangsordningerne til ældredata og udlændinges uddannelse.

Her er det især Lyngby-Taarbæk Kommune og Gentofte Kommune, der kommer i klemme. I alt er der for de to kommuner 77 millioner kroner i tab fra overgangsordningerne, som ikke dækkes af deres ramme til skatteforhøjelser. Udover tabet, ansøgte Lyngby-Taarbæk ved Social- og Indenrigsministeriet om en yderligere skattestigning på 16 millioner kroner.

Borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani sagde i går i et interview i lokalmediet Det Grønne Område, at "konsekvensen (af ikke at få imødekommet ansøgningen til restrammen, red.) er at vi skal hæve skatten med yderligere 0,2 procent, der alene går til at betale den straf, regeringen pålægger os."

Samtidig understreger hun i interviewet med Det Grønne Område, at man - til trods for ikke at have fået del i restrammen - som udgangspunkt vil dække tabet fra overgangsordningerne gennem skattestigninger. Også selvom skattestigningerne er med sanktioner.

Den anden type af skattestigninger kommer fra kommuner, der udover udligningen er pressede økonomisk. Her har der været tale om skattestigninger i Stevns og Dragør Kommune. Begge kommuner havde i regeringens beregninger en gevinst fra udligningsreformen, og de er derfor ikke blevet tildelt en ramme til skatteforhøjelser.

Men begge kommuner får en forsvindende lille udligningsgevinst, og er i forvejen pressede på økonomien. Derfor søgte Dragør Kommune om en skattestigning på 37 millioner fra restrammen, da de også har tab fra overgangsordningerne.

Samtidig kan deres beskæftigelsesudgifter for 2021 blive tårnhøje, på grund af coronakrisens påvirkning på Københavns Lufthavn, hvor en stor del af kommunens indbyggere arbejder. Om de ender med at lave skattestigninger med sanktioner er usikkert, og kommunen har endnu ikke indgået budgetforlig.

Til gengæld har et stort flertal i Stevns Kommune stemt igennem, at de vil hæve skatten med 1 procent i 2021. Det er en stigning på i alt 40 millioner kroner, som altså ligger udenfor skatterammen, og i udgangspunktet vil give sanktioner.

Regningen går gradvist til alle kommuner

Skattestigningerne er ikke kun et problem for kommunerne, som ender med at gennemføre dem. Sanktionerne for skattestigningerne er nemlig opbygget sådan, at kommunen selv betaler en del af sanktionerne, og den resterende del betales kollektivt af alle kommuner.

Konkret betyder det, at hvis indkomstskattesatsen hæves udover skatterammen, får kommunen selv en sanktion på 75 pct. af provenuet det første år, 50 pct. de to næste og 25 pct. i det fjerde år. Den del af sanktionerne, som den enkelte kommune ikke betaler, skal betales kollektivt af kommunerne.

Det vil altså sige, at hvis der bliver lavet skattestigninger udover skatterammen på 150 millioner kroner, så vil alle kommuner kollektivt skulle betale 37 millioner i 2021, 75 millioner i 2022 og 2023, 112 millioner i 2024, og det fulde beløb på 150 millioner i 2025 og frem.

Sanktioner kan undgås

For at undgå den situation, kræver det, at andre kommuner vil sænke skatten tilsvarende. Dermed vil kommunerne helt kunne undgå at betale en sanktion for skattestigninger. Men der er endnu ikke nogen kommuner, der har meldt ud, at de vil sænke skatten, hvis ikke de får tilskud til det.

Dermed er der lagt op til hårde forhandlinger om skatten under den faseopdelte budgetlægning. Der kan nemlig kun gives tilskud til skattenedsættelser på i alt 430 millioner kroner, svarende til rammen til skatteforhøjelser, som altså ser ud til at blive overskredet.

Hvis kommunerne dermed vil undgå skattestigninger under et, og de medfølgende sanktioner, er der to muligheder. Enten skal de kommuner, der vil hæve skatten, genåbne budgetforhandlingerne og i stedet skære i servicen, eller også skal nogen kommuner gennemføre skattenedsættelser, selvom de ikke får tilskud til det.

Sådan kan overskridelserne af skatterammen ende på 180 millioner kroner:

Stevns Kommune: Hæver skatten med 1 procent. Beløb: 40 millioner. Har ingen skatteramme, og forslaget er stemt igennem med flertal i byrådet.

Lyngby-Taarbæk Kommune: Har ansøgt om skattestigninger for 53 millioner (inklusiv reserverede tre millioner), svarende til 0,38. Fik ikke del i restrammen. Mangler 50 millioner.

Gentofte Kommune: Har ansøgt om skattestigninger for i alt 193 millioner (inklusiv reserverede 33 millioner), svarende til 0,78 procent. Har fået skatteramme til 147 millioner. Mangler 46 millioner.

Vallensbæk Kommune: Har fået skatteramme på 12,4 millioner. Har ikke ansøgt om et konkret beløb, men har tabt cirka 16 millioner fra udligning og overgangsordninger. Mangler omkring 3,6 millioner.

Dragør Kommune: Har ansøgt om skattestigninger for 37 millioner kroner, svarende til 1,1 procent. Fik ingen skatteramme. Mangler 37 millioner.

Hørsholm Kommune: Har ansøgt om skattestigninger for i alt 29 millioner (inklusiv reserverede 9 millioner), svarende til 0,39 procent. Har fået skatteramme til 27,5 millioner. Mangler 1,5 millioner.

Fanø Kommune: Har ansøgt om skatteramme for i alt 2,2 millioner (inklusiv reserverede 800 tusind), svarende til 0,35 procent. Har fået skatteramme til 1,8 millioner. Mangler 400 tusind.

Manglende skatteramme i alt: 178,5 millioner