
Retten til tidlig pension risikerer at medføre større arbejdsløshed blandt de ældre, skriver Nikolas Praefke. På billedet ses Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, der hilser på Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter sidste år. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ret til tidlig pension risikerer at føre til større arbejdsløshed blandt ældre
Synspunkt: Der er risiko for betydelig merledighed i de årgange, som grænser op til den nye aldersgrænse for ret til tidlig pension. Flere års positiv udvikling i retning af at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet risikerer dermed at blive sat over styr, skriver Nikolas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.
Udgivet: 04/09/2020
Sponseret af
Der er en klar indikation af, at mulighed for tilbagetrækning fra et vist alderstrin øger ledigheden for alderstrinene lige under, hvilket bl.a. de økonomiske vismænd tidligere har vist.
Således er der i dag en tendens til, at ledigheden i aldersgrupperne lige under efterlønsalderen stiger med i omegnen af 1 procentpoint. I takt med, at der bliver færre og færre efterlønnere de kommende år, forventes overledigheden hos årgangene før efterlønsalderen også at tage af.
Men med regeringens nye forslag om ret til tidlig pension vil problemet blive forstærket igen, da endnu flere vil blive omfattet af muligheden for tidlig tilbagetrækning.
Problemet bliver efter alt at dømme forstærket af, at danskerne ifølge regeringens pensionsudspil, skal opgøre deres anciennitet på arbejdsmarkedet, når de fylder 61 år. Opgørelsen vil virke som en reminder om muligheden for at gå tidligt på pension, og den vil formentligt få mange – også ikke-nedslidte - til at indrette sig efter den mulighed.
Merledigheden for alderstrinene lige under tilbagetrækningsalderen kan forklares af flere forhold. Dels kan arbejdsgivere have mindre tilbøjelighed til at ansætte en medarbejder, som har større sandsynlighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for få år.
Derudover kan søgeaktiviteten blandt ledige være lavere, når de ved, at der ikke er længe til, at de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Forventningen om tilbagetrækning inden for kort tid kan desuden begrænse valget af efteruddannelse for ældre medarbejdere, hvilket reducerer deres produktivitet og forringer deres arbejdsforhold, og dermed øger ledigheden. Vi har med andre ord et arbejdsmarked i Danmark, som i høj grad indretter sig efter de gældende regler for tilbagetrækning.
Erfaringer fra efterlønsalderen viser tydeligt, at arbejdsmarkedet indretter sig efter de gældende regler, hvilket desværre betyder, at vi ser en merledighed blandt alderstrinene årgangene lige under efterlønsalderen. Det risikerer at blive et endnu større problem med den nye ret til tidlig pension, da endnu flere mennesker vil kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er meget ærgerligt, hvis en ny ret til tidlig pension vil få raske og rørige ældre til at forlade arbejdsmarkedet før tid. De senere år er vi lykkedes med at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, men den udvikling risikerer vi nu at sætte over styr. Det kommer både til at koste vækst og velstand med færre på arbejdsmarkedet, men det vil også forringe velfærden, hvor fx kommunerne får sværere ved at skaffe sosu-medarbejdere til ældreplejen.
Figur 1. Ledighed for alderstrin omkring efterlønsalderen
I figuren vises ledigheden for alderstrin omkring efterlønsalderen i forskellige perioder, hvor den officielle efterlønsalder her er angivet ved 0, mens -1 viser ledigheden for aldersgruppen et år fra efterlønsalderen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31
Emner: Førtidspension, Ledighed, Pension






































