
Reformer af efterløn og højere pensionsalder har skaffet flere tusinde ekstra velfærdshænder som pædagoger, lærere og sygeplejersker. Det viser ny undersøgelse fra Rockwool Fonden. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Reformer af pensioner har givet flere velfærdshænder
Senere tilbagetrækning på grund af ændringer i efterløn og pension tilbage i 2010 har givet flere tusinde ekstra hænder i velfærden, viser rapport fra Rockwool Fonden.
Udgivet: 01/11/2023
Færre på efterløn og højere pensionsalder har sikret langt flere hænder i velfærdsfag som pædagoger, lærere og sygeplejersker, efter ordningerne blev ændret med reformer i årene efter 2010.
Det viser en rapport fra Rockwool Fonden, der har set på de tre velfærdsfag.
"For alle tre professioner er den mest markante ændring i omfanget af uddannelsesrelevante
arbejde fra 2010-2019 således en udskydelse af faldet omkring tilbagetrækningsalderen.
Samlet set svarer den øgede arbejdstid for personer på 60 år og derover til 2.000, 3.000, og 1.500 fuldtidsstillinger for hhv. sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere," står der i rapporten.
Opgørelsen er relevant i en tid, hvor netop velfærdsfagene i kommuner og regioner ønsker mere arbejdskraft. Nogle af de tiltag, som man politisk arbejder med for at få mere arbejdskraft er reformer af tidlig tilbagetrækning.
Her trækker for eksempel Arnepensionen og seniorpensionen i modsat retning. De er ikke inkluderet i opgørelsen. Derfor kigger man fra Christiansborgs side også på udenlandsk arbejdskraft og at få velfærdsansatte op i tid.
Potentialet er stort for både flere hænder inden for sygeplejersker, pædagoger og lærere, hvis der holdes fast i, at pensionsalderen skal stige frem mod 2043. Selv hvis man kun lader pensionsalderen stige hæves frem mod 2038, vil det give flere tusinde ekstra velfærdshænder.
(Artikel fortsætter under figur)

Potentiale for ældreområdet
Bl.a. på ældreområdet mangler der de kommende år sygeplejersker. Det til trods for, at antallet af sygeplejerskehænder også er steget i takt med, at man har indført reformer af tidlig tilbagetrækning.
Tilbage i 2010 var kun 62 procent af de 60-årige sygeplejerskers arbejdstid brugt på arbejde inden for deres fag, og 15 procent for de 64-årige sygeplejersker.
"I 2019 var disse andele steget til hhv. 65 procent og 34 procent," står der i rapporten.
Det betyder, at sygeplejersker på over 60 år samlet set har fået en øget arbejdstid på det, der svarer til 2.000 fuldtidspersoner. Hvis man fastholder, at pensionsalderen skal stige frem mod 2043 - som planlagt - vil det betyde 5.000 ekstra fuldtidspersoner alene inden for sygeplejen.
Det er dog især ændringen i efterlønnen, der har haft en betydning for, hvornår sygeplejersker går på pension.
Rockwool Fonden har ikke taget velfærdsfag som social- og sundhedspersonale med i sin opgørelse.
Sidst opdateret: 01/11/2023 - 10:55
Temaer: Kommuneøkonomi, Pension
Emner: Pension, Økonomi, Tidlig pension, Efterløn







































