Odsherred, Tønder, Lolland og Skive er normalt ikke kommuner, man forbinder med store stigninger i boligpriserne. Ikke desto mindre er det i de kommuner, at de nye boligskatter, ifølge en ny analyse foretaget af Nordea Kredit, vil give de største prisstigninger.

Modsat vil de mindste prisstigninger som følge af reformen være i Gentofte og Frederiksberg kommuner. Dermed giver de nye boligskatter en regulært omvendt situation på boligmarkedet, når man kigger på de geografiske prisstigninger, alene som følge af reformen af boligskatterne.

Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bermann, som står bag analysen, forklarer den geografiske forskel i effekten med, at de nuværende vurderinger har vokset sig mest skæve i yderkommunerne:

"Prisændringen vil være størst i yderkommunerne, fordi det er der de nuværende vurderinger er mest skæve. Det bliver der rettet op på i det nye system, og kombineret med at man skal betale en lavere grundskyldspromille og ejendomsværdiskattesats, er det her, der vil være den største effekt", siger hun.

Hun understreger samtidig, at analysen kun viser den isolerede effekt af de nye boligskatter, og at meget andet spiller ind på boligprisen, såsom urbanisering, renteændringer og flyttemønstre.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Skatteministeriet skal tilbagebetale de ekstra ejendomsskatter til de danskere, der har betalt for meget i ejendomsskat siden 2011. Det er i alt 13 milliarder kroner til 715.000 boligejere. Derfor har det mange steder vakt stor frustration i går aftes, da de nye ejendomsvurderinger blev udskudt med yderligere et år til sommeren 2021. Boligejerne kan dog trøste sig ved, at deres udestående bliver forrentet med 6,2 procent.

Men som Lise Nytoft Bermann siger, er det ikke alle, der kan vente lige længe:

"Det er ærgerligt for dem, som betaler alt for meget nu. Især gamle, som får færre år til at nyde de her penge, vil gerne have klarhed nu og få mulighed for at bruge pengene, mens de kan", siger hun.

Boligejerne, som betaler for meget i boligskat, kan til gengæld se frem til en dobbeltgevinst fra 2024. Her bliver deres boligskat nemlig nedsat, så de har en mindre løbende betaling. Samtidig får deres hus en værdistigning, fordi en potentiel ny ejer skal betale en lavere boligskat. Derfor er der af flere grunde gode nyheder på vej til de tålmodige boligejere i yderkommunerne.

Usikker, hvornår effekten rammer

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det dog svært at sige præcis, hvornår de nye boligskatter træder igennem på huspriserne:

"Det er ikke som en supertanker der vender natten til den første januar 2024. Lidt af det vil ske inden, og noget af det vil ske efter. Vi tror ikke mange boligejere kan sætte sig ned og regne helt objektivt på det her", siger hun.

Hun mener dog, at det allerede til en vis grad har en betydning på boligpriserne:

"Jeg tror de fleste danskere er så oplyste, at de ved, at der er stigende boligskatter på vej på de dyre ejerlejligheder, mens husene i yderkommunerne vil få en lavere boligskat. Derfor vil det allerede i nogen grad være indregnet i prisen", siger hun.

Alligevel hersker der stor usikkerhed omkring, hvor meget det enkelte hus vil påvirkes af de nye ejendomsvurderinger, og som Lise Nytoft Bermann siger, så er det værdien af den enkelte ejendom, som nuværende og potentielle boligejere er interesserede i. Derfor mener hun også, at det er "meget ærgerligt", at man i går aftes valgte at udskyde ejendomsvurderingerne endnu en gang:

"Det skaber endnu en gang utryghed overfor skat. Det er ærgerligt, uanset om man er nuværende boligejer, potentiel boligejer eller bare dansker generelt. Skat skylder 13 milliarder kroner til boligejere. Det er selvfølgelig ærgerligt set fra dansk økonomi, at man ikke får ryddet op i det her", siger Lise Nytoft Bermann.