Gentoftes dilemma: Serviceforringelser eller skattestigning på tre procent

Skal kommunen skære i den kommunale service eller hæve skatten med cirka tre procentpoint - og dermed ændre kommunen fra en af landets lavskattekommuner til en af landets højskattekommuner?

Udgivet: 19/06/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Gentofte Kommune mister i de kommende år op til 376 millioner kroner i udligning, hvis man sammenligner med den faktiske udligning i år.

Det sætter byrådet i et svært dilemma: Skal kommunen skære i den kommunale service eller hæve skatten med cirka tre procentpoint, og dermed ændre kommunen fra en af landets lavskattekommuner til en af landets højskattekommuner?

Forklaringen på, at et tab på 376 millioner kroner i ændret udligning kan udløse en skattestigning på hele tre procent, er, at kommunen rammer direkte ind i to afledte effekter, som vil påføre et yderligere tab på yderligere cirka 370 millioner kroner.

Forklaringen er et kompliceret samspil mellem udligningsreformen, budgetloven og rene tilfældigheder.

Gentofte må kun hæve skatten sanktionsfrit for lille del af tab

Kommuner som taber på udligningsreformen må umiddelbart hæve skatten uden de normale straffesanktioner fra staten, så de kan undgå at skære i servicen.

Men det gælder kun for det tab, som regeringen har regnet ud - og det afviger for mange kommuner - og især for Gentofte - fra det reelle tab på udligning fra 2020 til 2021.

  • Regeringen har korrigeret for en række forhold i sammenligningstallet for 2020, så kommuner der som Gentofte fik særligt stort tilskud for faldende folketal i 2020 får kunstigt nedskrevet deres sammenligningstal for 2020. Derudover er der også en række mindre korrektioner.

    Når regeringen nedskriver 2020 sammenligningstallet for Gentoftes vedkommende med godt 55 mio. kroner, så bliver et reelt tab på 219 millioner kroner kunstigt reduceret til 164 millioner kroner. Dermed kan Gentofte kun straffrit sætte skatten op med 164 millioner kroner ud af det reelle tab på 219 millioner kroner.

  • I 2021 taber en række kommuner samlede kompensation for ændrede data for udlændinges uddannelse og udgifter til ældre på ialt 1,8 milliarder kroner. Mens den daværende VLAK-regering regnede det tab ind i beregningen af effekten af forslaget til udligningsreform i foråret 2018, så valgte den nye socialdemokratiske regering ikke at indregne tabet.

    Gentofte mister 157 millioner kroner fra de to kompensationsordninger, som heller ikke er indregnet i den offcielle effekt af reformen, og dermed kan kommunen ikke hæve skatten tilsvarende uden at skulle betale en bøde til staten.

Samlet er regnestykket for Gentofte derfor, at kommunen alt andet lige taber 164 + 55 +157 = 376 millioner i udligning, men det er kun de 164 millioner af regeringen anerkendes som et tab på udligningsreformen. Det er vigtigt at bemærke, at tabet gradvist stiger fra 245 millioner i 2021 til 376 millioner i 2025.

To afledte tab udløser samlet regning på næsten 600 milloner kroner

Gentofte landets højeste beskatningsgrundlag, og derfor får kommunen umiddelbart 250 millioner i kassen, hver gang den hæver udskrivningsprocenten med én. Umiddelbart burde en skattestning på en procent i 2021 stigende til cirka 1,5 procentpoint være nok til at dække tabet, og dermed ville kommunen ende med en udskrivningsprocent på cirka 25,30, hvilket kun er lidt over landsgennemsnittet på 24,95 procent.

Men så enkelt er det ikke. Kommunen bliver ramt af to afledte tab, når de hæver skatten.

  • Det første tab er det måske mest komplicerede og svært forståelige element i den kommunale udligning. De særlige regler for "overudligningskompensation" skal sikre, at kommunerne ikke mister mere end 93 procent af indtægten fra stigende skattepligtige indtægter. Ifølge de nye regler træder den beskyttelse dog først i kraft ved en udskrivningsprocent på 23,25 procent.

    Det betyder ifølge et svar fra Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S), at en kommune som Gentofte mister 40 millioner kroner i overudligningskompensation, hvis kommunen får 100 millioner kroner ekstra i kassen fra en forhøjelse af udskrivningsprocenten.

  • Kommunerne har i mange år fået en straf for at hæve kommuneskatten, og udgør 75 procent af provenuet i de første år, derefter 50 procent i år to og tre og endeligt 25 procent i år fire.

Hvis det lyder kompliceret, så bliver det endnu værre, når man skal se på den samlede effekt, fordi de to effekter påvirker hinanden. I nedenstående skema kan du se udregninger fra Gentofte af de samlede effekter. NB-Økonomi har dels gennemgået og efteregnet dem, dels gennemgået svar til til Folketinget, hvor Social- og Indenrigsministeriet ikke afviser tallene på et direkte spørgsmål fra De Konservative.

null

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]