Gentofte Kommune mister i de kommende år alt andet lige op til 376 millioner kroner om året i udligning, hvis man sammenligner med den faktiske udligning i år.

Det sætter byrådet i et svært dilemma: Skal kommunen skære i den kommunale service eller hæve skatten med cirka tre procentpoint, og dermed ændre kommunen fra at være en af landets lavskattekommuner til blive en af landets højskattekommuner?

Forklaringen på, at et tab på 376 millioner kroner i ændret udligning kan udløse en skattestigning på hele tre procent er, at kommunen rammer direkte ind i to afledte effekter, som vil påføre et yderligere tab på yderligere cirka 400 millioner kroner.

Forklaringen er et kompliceret samspil mellem udligningsreformen, budgetloven og rene tilfældigheder.

Gentofte må kun hæve skatten sanktionsfrit for lille del af tab

Kommuner, som taber på udligningsreformen, må umiddelbart hæve skatten uden de normale straffesanktioner fra staten, så de kan undgå at skære i servicen.

Men det gælder kun for det tab, som regeringen har regnet ud, og det afviger for mange kommuner - og især for Gentofte - fra det reelle tab på udligning fra 2020 til 2021.

To afledte tab udløser samlet regning på næsten 600 millioner kroner

Gentofte har et af landets højeste beskatningsgrundlag, og derfor får kommunen 250 millioner i kassen, hver gang den hæver udskrivningsprocenten med én. Umiddelbart burde en skattestning på en procent i 2021 stigende til cirka 1,5 procentpoint i 2024 være nok til at dække tabet, og dermed ville kommunens udskrivningsprocent stige fra 22,8 procent til 24,3, hvilket er under landsgennemsnittet på 24,95 procent.

Men så enkelt er det ikke. Kommunen bliver ramt af to afledte tab, når de hæver skatten.

Selvforskyldt eller offer for smart manøvre fra regeringen

Mens effekterne af ændringerne i udligningen i forhold til den faktiske udligning i 2020 på grund af udligningsreformen og bortfaldet af kompensationsordninger er fakta, så er der grundlæggende to svar på spørgsmålet om, hvorvidt Gentofte er endt i en selvforskyldt pine på grund af manglende tilpasning af økonomien, eller om kommunen er offer for en smart manøvre fra regeringen, som skulle skjule, hvor hårdt de nordsjællandske kommuner bliver ramt af reformen.

Argumentet fra regeringen for, at Gentofte burde have tilpasset sin økonomi todelt:

For det første mener regeringen, at kommunen fik en kunstig høj udligning, fordi kommunens folketal faldt på grund af en stor og for sen oprydning i kommunens CPR-register. Derfor er det ifølge regeringen mere retvisende at korrigere 2020-udligningen for dens slags udsving.

Derudover argumenterer regeringen for, at det hele tiden har været kendt, at de særlige kompensationsordninger ville udløbe efter 2020, og at de derfor ville falde væk uanset om der kom en udligningsreform eller ej.

”Det er grotesk, at ministeren bliver ved med at fastholde, at tabet vedr. faldende befolkningstal og uddannelsesstatistikken ikke har noget med udligningsreformen at gøre,” siger Gentoftes borgmester Hans Toft.

Gentofte Kommune har modsat argumenteret for, at kommunernes tab skal ses i forhold til den faktiske udligning i 2020, ligesom kommunens borgmester Hans Toft (K) har fremlagt skriftlige erklæringer fra tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) som dokumenterer, at Gentofte i 2018 fik løfte om, at tabet på bortfald af de to kompensationsordninger skulle indregnes i en kommende udligningsreform. Denne udlægning støttes også af den konservative partiformand Søren Pape.

Kan Gentofte spare? Se nøgletallene for kommunen her

NB-Økonomi har samlet en række centrale nøgletal for Gentofte Kommune, som giver et billede af kommunens handlemuligheder. Kommunen er meget atypisk på grund af meget få sociale problemer og meget velhavende borgere, men tallene viser umiddelbart, at kommunen har serviceudgifter, som generelt ligger relativt tæt på landsgennemsnittet.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har påpeget, at kommunen kan bruge noget af sin kassebeholdning. Tallene viser, at Gentofte ifølge ministeriets egne regler har en likviditet opgjort efter kassekreditreglen, som er lidt under landsgennemsnittet - men stadig cirka dobbelt så stor som den minimumslikviditet, en kommune ifølge de normale normer bør have.