I forbindelse med dagens analyse af de kommuner, der er hårdest presset på likviditeten, har NB-Økonomi spurgt kommunaldirektørerne, hvorfor deres likviditet ligger som den gør, og hvordan man planlægger at genoprette økonomien. Se deres svar her.

Thomas Boe, Kommunaldirektør, Kolding Kommune:

"Hovedårsagen er, at Kolding har brugt såvel 2018 og 2019 til at rette op på budgettet, hvorfor vi forventer at trods udligning mv., så vil vi have en likviditet som forbedrer sig i 2021, uden at vi skal ud i besparelser.

Der er i 2018 og 2019 gennemført besparelser samt en beslutning om skattestigning, hvorfor vi forventer at det nødvendige tiltag er taget. Vi har dog endnu ikke de konkrete tal for 2021, hvorfor det er for tidligt at sige hvor meget vi forbedrer likviditeten."

Vibeke Munch, Kommunaldirektør, Fanø Kommune:

"Årsagen er de seneste to års regnskaber, der viser for 2018 et træk på likviditeten på 15,5 mio. kr. og for 2019 på 7,0 mio. kr., hvis man alene ser på det samlede regnskabsresultat, afdrag og manglende indtægt fra de indefrosne ejendomsskatter.

På den baggrund har vi skærpet kompetencerne og vores setup i forhold til den økonomiske styring, så vi fremadrettet dels får et bedre budget og dels en bedre løbende budgetopfølgning – som samlet set skal understøtte budgetoverholdelse.

Løsningen på likviditeten er optagelse af lån til de indfrosne ejendomsskatter, nedsætte serviceniveau, mere effektive opgaveløsninger samt formentlig en skattestigning til at betale konsekvenserne af udligningsreformen.

Det er en barsk tid vi rent økonomisk er i, og vi er forundret over, at der i reformen af tilskud og udligningssystemet ikke er taget hensyn til den lille kommunes initiale faste omkostninger, som jo er basis for det at drive en kommune. Med en lille økonomi er vi overordentligt presset, hvilket det også kan læses af nøgletal, hvor vores ressourcepres er beregnet til 102 ud fra et landsindeks på 100 – hvilket vil sige, at vi er økonomisk mere presset i forhold til at levere en gennemsnitlig service."

Pernille Halberg Salamon, Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune:

"Den markante stigning i vores likviditet de seneste 12 måneder er dels udtryk for en stram økonomistyring og forbrugstilbageholdenhed i 2019, men er også hjulpet på vej af indtægter fra 1. rate af salg af PH Park (tidligere Hørsholm Sygehus). Købet af og investeringen i Hørsholm Sygehus for nogle år siden er tilsvarende en del af forklaringen på at vores likviditet de senere år har været lav.

Det er korrekt at vi bliver hårdt ramt af udligningsreformen. Vi kender først den samlede udfordring i.f.t. at skabe økonomisk balance, når Social- og Indenrigsministeriet inden for de næste uger kommer med tilskudsudmeldingen for 2021 og KL efterfølgende opdaterer deres tilskud/udligningsmodel. Borgmester Morten Slotved har allerede tilkendegivet, at han vurderer, at det bliver nødvendigt at hæve skatten for at kompensere for udligningsreformens konsekvenser, men afhængig af den samlede udfordring kan det meget sandsynligt blive nødvendigt også at reducere driftsudgifterne for at få balance mellem indtægter og udgifter – bl.a. også fordi vores tab på bortfald af kompensationsordningerne som udgangspunkt ikke giver adgang til at hæve skatten.

De sidste 5 år har Hørsholm Kommune reduceret serviceudgifterne markant (ca. 3.000 kr. per indbygger), så vi i 2019 regnskabet har serviceudgifter på landsniveau."

Stine Johansen, Kommunaldirektør, Helsingør Kommune:

"Helsingør Kommune har i 2019 færdigbygget Skolen i Bymidten og en række andre store anlægsprojekter. Dette har givet et større træk på kommunekassen, hvilket var et planlagt kassetræk. Derudover har kommunen været ramt af ekstraudgifter på særligt det sociale område, som også har skabt større pres på økonomien gennem de seneste år. Denne del af kassetrækket var ikke planlagt og har gjort, at likviditeten er faldet mere end planlagt.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 har Byrådet også besluttet at igangsætte en kasseopbygning."

Lav likviditet og tab på udligning

De fire kommunaldirektører står alle til at få et tab på udligningen fra næste år, samtidig med at deres likviditet ligger langt under landsgennemsnittet. Se i tabellen her, hvordan den økonomiske situation ser ud i de fire kommuner, og i de andre kommuner, som er hårdest presset på likviditeten.