Der er fortsat ikke udsigt til, at corona-krisen varigt vil æde ret meget af det finanspolitiske råderum og dermed den offentlige sektors mulighed for at yde service.

Et nyt notat fra tænketanken Kraka peger på, at råderummet kan blive mindsket, hvis den akutte stigning i ledigheden bider sig fast i form af højere strukturel ledighed, og hvis krisen fører til, at der varigt kommer færre udlændinge til Danmark for at arbejde.

Derimod vil selve udgiften til hjælpepakker dårligt kunne mærkes på råderummet. Udgiften lånefinansieres, men renten er nu så lav, at de nye lån kun vil koste en halv milliard kroner i renteudgifter - som råderummet så reduceres med.

Højere strukturledighed vil kunne koste mellem 1,5 og 2,9 milliarder kroner på råderummet, skønner Kraka med udgangspunkt i en gammel tommelfingerregel fra Finansministeriet om, at den strukturelle ledighed øges med 0,05-0,14 procentpoint for hver procentpoints stigning i den faktiske ledighed.

Effekten af lavere indvandring kommer Kraka ikke med et konkret bud på; som et "regneeksempel" anfører tænketanken, at en reduktion i nettoindvandringen på ti procent vil koste 2,7 milliarder kroner på den offentlige saldo. Kraka nævner dog, at tallet er "et overkantsskøn" som er "behæftet med høj usikkerhed".

AE: Det kan vi undgå

Hos en anden tænketank med et særlgit blik for arbejdsmarkedet, nemlig Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er man dog langt mindre pessimistisk. Vi behøver ikke at få noget råderumstab på nogen af de to effekter, Kraka analyserer, og hvad angår effekterne på indvandringen, er det under alle omstænndigheder for tidligt at vurdere dem.

"Baseret på de historiske erfaringer med kriser – for eksempel finanskrisen – kunne man måske forvente et par milliarder kroner i tabt råderum. Det er til at håndtere, og det behøver ikke gå så galt," lyder den samlede konklusion fra AE's cheføkonom, Erik Bjørsted.

"Vi kunne allerede inden krisen se, at 20.000 mennesker stod på tærsklen til at blive langtidsledige, i og med at de havde fra et halvt til et helt års ledighed bag sig. års ledighed. De historiske erfaringer viser, at i krise stiger langtidsledigheden, og vi siger, at vi godt kan risikere en stigning til cirka 40.000 langtidsledige. Men langtidsledighed er ikke det samme som strukturledighed; flere langtidsledige er kun et faresignal om, at vi måske vil se en stigning i den strukturelle ledighed," siger han.

"Hvad angår indvandring, har Kraka selv en ret interessant pointe med, at hvis indvandringen til Danmark er begrænset af restriktioner, så vil udvandringen fra Danmark også være begrænset, og det kan trække lidt i den modsatte retning og derved dæmpe effekten. Men bundlinjen er, at jeg forventer, at vi vil komme tilbage på samme niveau af indvandring i takt med, at der kommer gang i hjulene i gen. Det afgørende er, at vi både her i landet og i Europa håndterer krisen rigtigt.

Jeg forventer, at når der kommer gang i hjulene igen i europæisk og dansk økonomi, så kommer udlændingene også tilbage. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt der er fri bevægelighed over grænserne igen, eller der stadig vil være sundhedsmæssige restriktioner. Men jeg er ikke bekymret for, at vi skal få permanent lavere nettoindvandring af arbejdskraft."