Et enkelt, lille element i udligningsreformen tiltrækker sig voksende interesse og bekymring. Det drejer sig om overgangen til udligning på grundlag af bopæls- eller CPR-kommune frem for betalingskommune; en lille ændring som kan få store følger for borgere, der bruger sociale tilbud uden for deres oprindelige hjemkommune.

Som vi skrev i NB-Økonomi i sidste uge, giver ændringen kommunerne et endnu større incitament til at anbringe borgere med særlige behov inden for kommunegrænsen, en ændring som allerede har fået Landsforeningen Autisme til at slå alarm.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, skriver på Twitter, at denne del af udligningsreformen bør udskydes, til sagen er bedre belyst.

"Udskyd en del af udligningsreformen! Det er uklart, om kommuner mister penge ved at visitere borgere til tilbud udenfor kommunen. Økonomiske motiver må ikke stå i vejen for den rette hjælp til os med handicap. Vi foreslår, at det afklares i ny evaluering af handicapområdet," skriver han - med henvisning til NB-Økonomis dækning.

Også KL og Landdistrikternes Fællesråd er bekymrede over omlægningen, om end de formulerer sig i noget forskelligt toneleje.

Læs også:

Udligningsreform vil ramme anbragte

KL skriver i sit høringssvar til lovforslaget, at der "er gode argumenter" for omlægningen, men tilføjer, at "(m)an skal dog være opmærksom på, at det eventuelt kan have betydning for den enkelte kommunes brug af sociale tilbud i andre kommuner."

Med andre ord vil omlægningen ifølge KL måske kunne få kommunerne til at træffe beslutninger om. hvilke tilbud en borger skal have, som de ellers ikke ville træffe, og som ikke er motiveret i borgerens behov.

Skarpere formuleret er høringssvaret fra Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen, der har 55 ud af landets 98 kommuner som medlemmer, advarer om, at det vil "blive meget dyrt for en kommune at anbringe deres borgere i en anden kommune end borgerens egen betalingskommune."

Landdistrikternes Fællesråd er bekymrede for, at en sådan ændring vil komme til at påvirke massevis af anbragte borgere i landets kommuner. Der vil være et økonomisk incitament for kommunerne til at anbringe borgere inden for kommunegrænsen til trods for, at kommunens eget tilbud kan være dårligere for den anbragte borger og endda dyrere for selve kommunen," skriver organisationen.

Minister skal svare

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kommer til inden for den næste uge at forholde sig til kritikken, for SF's kommunalordfører, Charlotte Broman Mølbæk, har i et udvalgsspørgsmål i Folketingets Social- og indenrigsudvalg bedt hende om at forholde sig til den:

"Er det korrekt, at udligningsreformen ændrer på definitionen af, i hvilken kommune en borger medtælles, og at det kan betyde, at kommuner i visse tilfælde vil opleve et betydeligt tab på over 300.000 kr. for en given borger, hvis kommunen anbringer borgeren på et bosted eller anbringer børn og lign. i en anden kommune?", lyder spørgsmålet. Ministeren er blevet bedt om at svare senest onsdag i næste uge.