Kommuner med borgere med særlige behov får med det nye udligningssystem endnu større incitament til at anbringe borgerne inden for kommunegrænsen, og det får Landsforeningen Autisme til at slå alarm.

Reformen vil for nogle kriteriers vedkommende flytte udligningen fra betalingskommunen til bopælskommunen og dermed gøre det økonomisk endnu mindre attraktivt at lade for eksempel et autistisk barn bo på en specialiseret institution i en nabokommune.

"Ændringen i den kommunale udligning vil tilskynde til endnu mere afspecialisering af eksisterende sociale tilbud,"skriver foreningen i et høringssvar og advarer om, at reformen vil "skævvride" de sociale tilbud.

"En anden konsekvens er, at de kommuner, private og regioner, som driver specialiserede tilbud vil opleve reduceret søgning på deres tilbud, da kommunerne vil holde på deres borgere i eget regi," fremgår det af høringssvaret.

Ønsker regneeksempler

Danske Handicaporganisationer har ikke indgivet høringssvar efter at have fået oplyst i Social- og Indenrigsministeriet, at ændringerne ikke fik stor betydning for deres medlemmer. Men politisk chef Anita Vium Jørgensen efterlyser alligevel dokumentation fra ministeriet.

"Vi fik at vide, at der ikke er noget at bekymre sig om. De laver kriteriet om på nogle områder, men de fleste parametre går allerede efter bopælskommune. Men det ville være gavnligt, hvis ministeriet producerede nogle regneeksempler, for området er meget kompliceret," siger hun.

Konsulentvirksomheden Dataproces, der arbejder med datavalidering og automatisering af arbejdsgange, primært for kommuner, advarer i et høringssvar generelt mod brugen af bopælskommune som kriterium frem for betalingskommune.

"Betalingskommunen vil (...) være økonomisk tilskyndet til at sikre, at så mange som muligt af kommunens borgere bliver i egen kommune, også selvom eget tilbud enten er dårligere for den anbragte eller umiddelbart er dyrere for kommunen. Hvis betalingskommunen anbringer inden-for kommunen, vil kommunen modtage udligningen og vil derfor have en udgift og en indtægt og dermed i langt højere grad have balance i forhold til økonomien. Dette vil ikke kun skabe problemer for de anbringende kommuner, men også de kommuner, private og regioner, som driver specialiserede tilbud," skriver Dataproces.

Ikke hørt

Faktisk er hverken handicaporganisationerne eller nogen andre interessenter blevet inviteret til at deltage i høringen om udligningsreformen. Normalt udsendes lovudkast i høring til en meget bred kreds af mulige interessenter blandt myndigheder og private organisationer, men det gælder ikke udligningsreformen.

Det fremgår af Høringsportalen, at listen over de myndigheder og organisationer, der inviteres til at udtale sig om udligningsreformen, er ganske kort: Den består kun af to navne, nemlig Danske Regioner og KL.