Som du kan læse her på NB-Økonomi dag, er Social- og Indenrigsministeriet utilfreds med en artikel på NB-Økonomi i går, hvor vi kritisk gennemgik forudsætningerne for den kommunefordelte tabel over effekterne af udligningsreformen.

NB-Økonomi arbejder for transparens i de økonomisk-politiske beslutninger i samfundet. Derfor bringer vi hele ministeriets indlæg.

NB-Økonomi gennemgik i går de metodemæssige valg, som regeringen har truffet for at gøre effekten af udligningsreformen op. Herunder sammenlignede vi opgørelsen i den aktuelle reform med den opgørelse, som blev brugt ved reformen i 2018.

Det gjorde vi, fordi det er vigtigt, at offentligheden forstår hvilken effekt, valget af regnemetode har for resultatet.

Da regeringen offentliggjorde sit reformudspil, undlod man at fortælle, at en tabel med de kommunefordelte effekter i forhold til udligningen i 2020 indeholdt en række skjulte og hemmeligholdte korrektioner.

De kom først frem, da NB-Økonomi omtalte et afsnit i et fortroligt forhandlingspapir, som afslørede en række korrektioner.

Mange, både politikere, embedsmænd og især borgere, har haft den opfattelse, at tabellen over de kommunefordelte effekter gav et billede af hvor mange penge, de enkelte kommuner ville have mere eller mindre i forhold til den faktiske udligning i 2020.

Den særlige kompensation for ændrede data for udlændinges medbragte uddannelse er en central del af korrektionerne. Ministeriet skriver i sit indlæg, at kompensationen allerede slg igennem i udligningen i 2019. Faktum er, at kompensationen - som du kan se nedenfor - er indregnet i tabellerne for udligning og tilskud i ministeriets egen opgørelse for 2020.

Tabet på grund af ændrede uddannelsesdata indgik også i effekten af det forslag til udligningsreform, som det særlige finansieringsudvalg under Social-og Indenrigsministeriet kom med i 2018, selvom det var kendt at de ændrede data ville få effekt i 2019, hvis man ikke vedtog at gøre noget andet.

NB-Økonomi indregnede derfor effekten af kompensationen i 2020-udligningen , da vi går fortalte, hvordan tabellen ville se ud, hvis man pillede alle korrektioner ud af regnestykket. Vi angav meget klart præmisserne for regnestykket, og vi angav også forbeholdene.

Det er fair nok, at regeringen og dens embedsmænd har en anden opfattelse af, hvordan man skal gøre regnestykket op - og hvad der er retvisende og misvisende.

Og det er lige så fair, at NB-Økonomi fortæller om, hvordan tallene ser ud, hvis man bruger andre metoder. Det er faktisk en central opgave for os i en tid, hvor spin og smarte præsentationer fylder stadig mere på bekostning af substans i præsentationen af politiske forslag.

Så er det op til hver enkelt at afgøre, hvilken opgørelsesmetode man selv mener, giver det mest korrekte billede af den reform, som er vedtaget.