Svar fra Social- og Indenrigsministeriet på påstande om ”skjulte korrektioner”, der ifølge NB Økonomis artikler ”fik reformen til at se bedre ud for de fleste kommuner og undervurderede tabet for især en række hovedstadskommuner”.

Overordnet set finder Social- og Indenrigsministeriet NB Økonomis påstande mere vildledende end vejledende. Det er misvisende at påstå, at den tabel, NB Økonomi har offentliggjort, viser, hvordan de enkelte kommuners tal bliver påvirket, hvis man regner effekten af udligningsreformen på ”samme måde”, som Finansieringsudvalget i 2018.

Herunder gennemgår Social- og Indenrigsministeriet påstandene i NB Økonomis artikel:

Påstand 1: ”Regeringen har (skjult) korrigeret de faktiske tilskuds- og udligningsbeløb for 2020 med et gennemsnit af tilskud for faldende folketal over tre år. ”

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet:

Det er forkert at tale om en ”skjult korrektion”. At der er taget udgangspunkt i et treårigt gennemsnit for tilbagegangskriteriet fremgår af de tabeller, der er på hjemmesiden om virkningen af den udligningsreform, der er indgået politisk aftale om. Det fremgår ligeledes af bilag på hjemmesiden.

Forligspartierne har hele tiden været oplyst om, hvordan ministeriet regnede, og en forklaring på regnemetoden har været tilgængelig på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside siden 12. februar 2020. Siden den 14. februar har man også kunnet finde et notat der redegjorde for baggrunden for valg af regnemetode.

I ministeriets beregningsforudsætning for tilbagegangskriteriet søges det at tage højde for ustabilitet i kriteriet. Denne ustabilitet er blevet større, siden Finansieringsudvalgets rapport udkom i 2018. Med kommuner, som er faldet ind og ud af kriteriet og en kraftig stigning i kriteriets ”enhedsbeløb”, hvilket ikke har været tilsigtet. Blandt andet derfor ville det give et skævt billede af de mere langsigtede konsekvenser for hver kommune af ændringerne i udligningen at tage udgangspunkt alene i kriteriet fra det seneste år, 2020.

Beregningerne for befolkningstilbagegangskriteriet er derfor beregnet ud fra et treårigt gennemsnit, da ministeriet vurderer, at denne metode fagligt giver et mere retvisende billede.

Påstand 2: ”Regeringen har (skjult) indregnet et gennemsnit af hovedstadskommunernes tilskud fra den såkaldte paragraf 19 (pulje til vanskeligt stillede hovedstadskommuner)”.

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet:

Her er det også misvisende at tale om en ”skjult korrektion”, for ligeledes har forligspartierne kendt til denne måde at regne på fra forhandlingernes start, og forklaring på regnemetoden har været på sim.dk siden 12. februar.

At der er taget udgangspunkt i et treårigt gennemsnit fremgår af det bilag, der er på hjemmesiden, om den udligningsreform, der er indgået politisk aftale om.

Social- og Indenrigsministeriet har valgt at tage udgangspunkt i et gennemsnit over årene i 2018, 2019 og 2020, da tilskud efter ansøgning fra den tidligere tilskudspulje til hovedstadskommuner efter §19 har svinget, og det derfor vil være mindre retvisende at nøjes med at se på 2020-tallene, som NB Økonomi har gjort i sin tabel.

Finansieringsudvalget har i sin rapport fra 2018 slet ikke forholdt sig til en afskaffelse af Hovedstadsudligningen og en ændring af tilskuddet efter §19. Derfor kan man ikke i denne sammenhæng, som NB Økonomi giver indtryk af at gøre for alle dele af artiklen, regne effekten ud fra principper, som Finansieringsudvalget brugte.

Påstand 3: ”Regeringen har ikke indregnet effekten af, at dataene for udlændinges medbragte uddannelse og udgifterne til ældre var ændret, hvilket har medført samlede tab og gevinster for kommunerne på 1,8 milliarder om året.”

”En gennemgang af 2018-rapporten fra eksperterne i Finansieringsudvalget viser, at de dengang mente, at man skulle indregne effekten af dataændringer i de kommunefordelte tabeller over effekten af udligningsformen.”

”Hvis der ikke var gennemført en reform af udligningen, så ville kommunerne uanset hvad miste kompensationen for tabene på de to statistikændringer. Men præcis som i 2018 er skal man indregne effekten af dataændringerne, hvis man vil have et retvisende billede af, hvordan de enkelte kommuners tilskud og udligning rent faktisk udvikler sig fra 2020 til 2021.”

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet:

Social- og Indenrigsministeriet har i tabeller for udligningsreformen ikke indregnet effekten af mere retvisende oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse og budgetterede udgifter til ældre og mennesker med handicap, da gevinster og tab som følge heraf er slået igennem i udligningen allerede fra udmeldingen for 2019.

De er dermed også slået igennem i udligningen for 2020, som der som hovedprincip tages udgangspunkt i, med undtagelse af bl.a. befolkningstilbagegang og hovedstadspulje, når tabellerne skal beskrive reformens effekt.

Med andre ord handler det om, at beregningerne for effekten af udligningsreformen og Finansieringsudvalgets rapport er lavet på forskellige tidspunkter.

Der blev for 2019 og 2020 etableret to overgangsordninger med kompensation i to år til kommuner med tab som følge af de mere retvisende oplysninger vedr. uddannelse og ældre. Det ville være misvisende at tage med i 2020-udgangspunktet, som NB Økonomi gør i sine tabeller. Disse ordninger er ikke en del af udligningsreformen, og det har hele tiden har været kendt, at de ville udløbe efter to år.

Påstand 4: ”Frit lejde for skattestigninger gælder kun det tab, som kommunerne har i den officielle kommunefordelte tabel fra regeringen. Det betyder, at kommuner med store ekstra tab på grund af korrektionerne og ændrede data enten skal hente tabet gennem besparelser eller betale en meget stor sanktion for den del af en skatteforhøjelse, som skal dække det ekstra tab”.

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet:

Overgangsordningerne er skabt for at udfase en tidligere overkompensation. De bør i sig selv ikke være anledning til at sætte skatten op.

Ministeret anerkender heller ikke, at kommuner bør godtgøres for befolkningstilbagegang, fordi de for eksempel i et enkelt år har opfyldt kriteriet for befolkningstilbagegang, eller fordi de i et enkelt år har fået større tilskud efter §19. Det er ikke det samme som, at der er tale om et mere varigt udgiftsbehov.

Opgørelsen med et flerårigt gennemsnit for befolkningstilbagegangskriteriet og for det nye hovedstadstilskud vurderes som tidligere nævnt at være den mest retvisende måde at opgøre den mere langsigtede virkning for hovedstadskommunerne og for kommuner, som er, eller tidligere har været omfattet af tilbagegangskriteriet.