Kommunernes budgetter for 2021 er ramt af stor usikkerhed på grund af corona-krisen. Og det er langt fra sikkert, at borgerne i alle kommuner bør stole på regeringens løfte om, at velfærden efter krisen ikke bliver ramt. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Corona giver større usikkerhed om budget 2021

Corona-krisen skaber usikkerhed om budget 21 i mange kommuner. Se listen over de største risici her.

Udgivet: 17/04/2020

• Udgifter til forsikrede ledige: Staten dækker pr. definition kommunernes samlede udgifter i hver landsdel, men for den enkelte kommune kan der være store udsving. Hovedprincippet er, at kommuner, som har en mindre vækst i antallet af forsikrede ledige end gennemsnittet i landsdelen, vil få en gevinst. Det er derfor formodningen, at de store universitetsbyer kan få en gevinst, mens især produktionstunge kommuner kan få et betydeligt tab.

  Læs også:

  Geografiske forskelle i ledighed kan ramme enkelte kommuner hårdt

• Udgifter til ikke-forsikrede ledige: Kommunernes samlede udgifter til ikke-forsikrede ledige bliver dækket af budgetgarantien, men igen kan kommuner med større udgiftsstigninger pr. indbygger end gennemsnittet få et tab.
• Selskabsskat: Det står allerede nu klart, at kommunernes samlede indtægter fra selskabsskatter vil falde med cirka 1,7 milliarder kroner i 2021, men fordelingen bliver først kendt senere. Igen kompenseres kommunerne via balancetilskuddet, og det betyder normalt, at 80 primært provinskommuner står til en gevinst, fordi deres andel af det øgede bloktilskud er større end deres tab på selskabsskatten, mens cirka 18-20 kommuner står til et tab.

  Læs også:

  Cirka 80 kommuner tjener på faldende selskabsskatter

• Udligningsreform. I de kommende uger ventes ventes regeringen og en række partier at forhandle en reform af den kommunale udligning på plads. Selvom regeringen har oplyst, hvordan reformudspillet vil påvirke de enkelte kommuner, så har fejl og hemmeligholdelser medført stor usikkerhed i mange kommuner, ligesom der kan komme ændringer under de politiske forhandlinger.

  "Ny eller gammel udligningsreform - det er hip som hap for os, hvis tallene ender som de er meldt ud. Men vi kan ikke gennemskue de tal - og derfor har vi simpelthen parkeret det spørgsmål,” siger Lene Nymann.

• Skatteindtægter: Ingen tør i dag gætte på, hvor Finansministeriet vil lægge statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i 2021. Umiddelbart slår ændringer her ikke fuldt igennem, fordi kommunerne har mellem 61 og 93 procent udligning efter det nuværende udligningssystem og mellem 75 og 95 procent udligning i det nye system. Men alligevel kan det flytte store beløb for den enkelte kommune.
• Økonomiaftalen: Senest i juni skal regeringen indgå en økonomiaftale med kommunerne, og både for 2021 og de kommende år er det usikkert, om regningen fra coronakrisen vil få regeringen til at stramme den økonomiske ramme.

  "Der, hvor jeg er mest i tvivl, er, hvad regeringen har råd til i forhold til at dække de demografiske træk de kommende år. Spørgsmålet er, om man har råd til at kompensere demografi og sundhed i de kommende år. Det skaber usikkerhed, om der på et eller andet tidspunkt kommer en sparerunde ind over kommunerne," siger Lene Nymann.

  Hun oplyser, at Aabenraa Kommune har indregnet en årlig vækst i indtægterne på 11 millioner kroner fra regeringens løfte om at dække det demografiske træk - og kommer de penge ikke, så skal kommunen spare tilsvarende.

• På udgiftssiden er det fortsat det specialiserede socialområd og opgaveglidningen på sundhedsområdet, som skaber de største udfordringer for kommunerne.

• De mange ekstraudgifter til corona bliver først refunderet senere - det gælder også ekstraudgifter til ledige.
• Tab på deres placering af deres likviditet.
• Ekstra anlægsudgifter på grund af ophævelsen af anlægsloftet. Kommunerne har mulighed for at låne, men typisk er de fattige kommuner tilbageholdende med den mulighed.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27