Folketingets partier er efter forhandlinger natten til fredag blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark. (Arkivfoto)

Folketingets partier er efter forhandlinger natten til fredag blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark. (Arkivfoto) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

OVERBLIK: Flere tusinde kan vende tilbage i job

Frisører, tatovører og fysioterapeuter får lov at arbejde igen. Det ventes, at 13.500 vil genoptage arbejdet - se hvilke erhverv, det drejer sig om, her.

Udgivet: 17/04/2020

Del artiklen:

Folketingets partier er efter forhandlinger natten til fredag blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.

Aftalen omfatter dele af retssystemet og visse liberale erhverv, som har været lukket ned for at mindske spredning af coronavirus.

Her er hoveddele af aftalen, samt hvor mange det drejer sig om:

* Genåbning af liberale erhverv

"Visse liberale erhverv" som frisører, tatovører og fysioterapeuter får igen lov at åbne fra mandag. Statsministeriet uddyber ikke specifikt, hvilke faggrupper der får lov at genåbne.

I en ekspertrapport fra Statens Serum Institut fremgår det, at der er 27.000 beskæftigede i liberale erhverv. Det ventes, at halvdelen allerede arbejder i dag. Dermed kan 13.500 vende tilbage til arbejde.

Forbuddet mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne ophæves fra mandag.

* Genåbning af domstole og andre dele af retssystemet

Domstolene genåbner 27. april og er i stand til at gennemføre op mod 75 procent af alle sager. I ekspertrapporten vurderes det, at genåbning af offentlige kontorarbejdspladser som domstole vil tilføje 7500 beskæftigede.

Det svarer til 0,25 procent af arbejdsstyrken.

Familieretshuset vil åbne for blandt andet børnesamtaler, og afsoningen i Kriminalforsorgen påbegyndes gradvist igen.

* Ældre og sårbare samt udsatte unge

Der skal udvikles initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.

Der skal findes "nye metoder til at understøtte besøg fra familie og pårørende på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde". Det uddybes ikke.

Kilder: Statsministeriet samt ekspertrapport fra SSI, som Ritzau har læst.

FAKTA: Disse erhverv må åbne mandag

Se hvem, der må åbne, her:

* Frisører

* Skønheds- og massageklinikker

* Kropsplejeklinikker

* Spaklinikker

* Tatovører og piercingbutikker

* Solarier

* Køreskoler

* Fysioterapeuter

* Kiropraktorer

* Ergoterapeuter

* Osteopater

* Diætister

* Fodterapeuter

* Optikere

* Psykologer

* Tandteknikere, tandlæger og tandplejere.

* Hørelæger og audiologer

* Privathospitaler og privatklinikker

Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet og Erhvervsministeriet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Afgørelser, Erhvervsliv

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]